25 år med hjælp til verdens udsatte

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

For 25 år siden begyndte et omfattende arbejde, der årligt hjælper flere hundredtusinder af nødlidende i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan.

Mission Øst begyndte i René Hartzners garage i 1991, hvor far og søn bl.a. samlede medicin og hospitalsudstyr og kørte det i lastbil efter lastbil til et forarmet Østeuropa efter Sovjetunionens fald. Året efter sendte de hele fem beredskabshospitaler med store transportfly til Rusland og Armenien.

Siden er det gået slag i slag, og organisationen er vokset til at kunne reagere hurtigt og fleksibelt på katastrofer og krige som den, der udfolder sig i og omkring Mosul og lige nu sender hundredtusinder på flugt. Samtidig arbejder Mission Øst langsigtet med bæredygtig udvikling til nogle af verdens mest udsatte befolkningsgrupper.

Hjertevarm nødhjælp

Gennem 25 års rivende udvikling er ekspertisen vokset inden for vand, sanitet, hygiejne og såkaldt psykosocial støtte til krigsofre. Samtidig er den oprindelige glød bevaret.

Over 250 dedikerede medarbejdere og flere hundrede i forskellige partnerorganisationer arbejder helt fra hjertet af Europa til de mest afsidesliggende og svært tilgængelige områder med at hjælpe sårbare befolkninger til at komme ud af krise og fattigdom.

”Det handler om hjælp til mennesker i en så dyb nød, at vi bliver rystet, når vi prøver at sætte os i deres sted. Når vi erkender den nød, kan vi formidle mere end vand, mad, tøj og sæbe. Vi formidler også kærlighed, nærvær og fremfor alt håb for en bedre fremtid. Så kan en ramt familie leve videre på og genopbygge deres tilværelse,” forklarer generalsekretær Kim Hartzner i en pressemeddelelse.

”Hjertevarm nødhjælp bliver ikke kun overlevelse, men en vitaminindsprøjtning til et bedre liv,” fastslår han.

Mission Østs 25 års jubilæum markeres i Store sal på Vartov, Farvergade 27, opgang H, 1. sal, 1463 København K tæt ved Rådhuspladsen fredag den 18. november kl. 12-18. Alle er velkomne, og tilmelding sker på www.miseast.org/jubilee.