Folkekirkens Nødhjælps har indtil videre bevilget 250.000 kr. til ofrene for den voldsomme katastrofe, skriver den store humanitære organisatioin i en pressemelding mandag.
Tusindvis er omkommet og millioner blevet hjemløse, da det værste jordskælv i 40 år søndag morgen sendte voldsomme flodbølger (Tsunami) mod kystområderne langs Den Bengalske Havbugt. Særlig hårdt ramt er Østkysten af Sri Lanka og kysterne langs den sydøstlige del af Indien.
Ingen har endnu overblik over katastrofens omfang, men Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere CASA og LWF i Indien, og Kirkerådet i Sri Lanka har kaldt medarbejderne hjem fra juleferie og er nu i gang med at vurdere situationen og forsøge at skaffe sig et et overblik over, hvor der bør og kan sættes ind med hjælp til ofrene for katstrofen.
Folkekirkens Nødhjælps ansatte på kontorerne i Delhi og Colombo er på plads og klar til at bakke op om den kommende hjælpeaktion indtil videre med 250.000 kr. fra de indsamlede penge.
På Sri Lanka er det lokale kirkeråd allerede i gang med det akutte hjælpearbejde. Det fremgår af en melding fra ACT, Kirkernes internationale Nødhjælp, som har fået en forbindelse til organisationen i Colombo.Læs hele den engelsksprogede meddelse her.
Flere oplysninger:
journalist Lisbeth Engbo 29 70 06 25 eller
programkoordinator Klaus Løkkegaard 29 70 06 40