Kommentar af Eva Rasmussen
27. januar bliver en skæbnedag for Honduras. Den dag udløber den folkevalgte og kuppede præsident Mel Zelayas mandat, og Porfirio Lobo indsættes af kuppræsidenten Roberto Micheletti.
Kun få lande, som USA, Panamá, Peru og Israel, har anerkendt valget 29. november. Modstanddsfronten mod kuppet opfordrede til at boykotte det, da det blev ledet af en kupregering indsat i et uskønt samarbejde mellem militæret og den lovgivende forsamling, Kongressen. Andre har meddelt, at de udelukkende vil anerkende valget, hvis Micheletti ikke tager del i indsættelsen af Porfirio Lobo.
Senest har Costa Ricas præsident Óscar Arias hidset de kuptro medier op med en erklæring om, at han ikke vil deltage i indsættelsen, da Porfirio Lobo ikke har været i stand til at overtale Micheletti om, at han skal holde sig væk fra indsættelsen. Det er svagt, sagde den ellers så diplomatiske modtager af Nobels fredspris.
”Arias bør søge psykologhjælp”, kommenterede Micheletti. ”Stakkels lille ham”, sagde Lobo. Men, Ósvar Arias er ikke hvem som helst i de seneste måneders tumult i Honduras. USA bad ham mægle i konflikten mellem kupmagere og kuppede, og det er stadig hans mæglingsforslag, som både Micheletti og Lobo henviser til, når de ved højtidigelige lejligheder taler om en løsning på konflikten.
Mel Zelaya afviser forslaget, da det taler om amnesti for politiske forbrydelser. Et lovforslag om amnesty var på Kongressens dagsorden for nogle uger siden, men lovgiverne besluttede sig til at sende det videre til første samling i den nyvalgte kongres, der ligesom præsidenten tiltræder 27. januar.
Imens opholder Zelaya sig stadig i den brasilianske ambassade i Honduras hovedstad Tegucigalpa. Det har han gjort siden slutningen af september. Dagbladet La Prensa fortalte forleden, at han 27. januar ville fortælle, om han ville søge asyl.
Mens der sandsynligvis bliver få prominente gæster ved indsættelsesceremonien bliver der trængsel i gaderne udenfor. Den Nationale Modstandsfront mod Kuppet har varslet en march med deltagere fra hele landet. Ikke for at hylde den nye præsident, som de ikke anerkender, men for at bygge ”kupmagernes mur”.
”Stenene” er hvide papkasser, der alle er forsynede med navnet på en kupmager. Som et symbol på oligarkiets ruin ødelægges muren, når Porfirio Lobo indsættes.
Hvis de altså når så langt. Det er helt sikkert ikke udelukkende demonstranter, der indtager gaderne i Tegucigalpa. Der vil osse være et massivt opbud af bevæbet politi og militær.
