Tre år er gået, siden den tunesiske grønsagssælger Muhammad Bouazizi i desperation satte ild til sig selv, og startede det såkaldte Arabiske Forår. Men revolutionen er stadig kun en drøm, siger Tunesiens bedst kendte rapper.
Af Merete Jensen, U-landsnyt.dk
17 December 2013: Hans død satte gang i et inferno af protester i den arabiske verden fra Tunesien til Syrien.
Men på tre-årsdagen for den unge tunesiske grønsagssælger Muhammad Bouazizis selvantændelse er der ikke megen forårsstemning tilbage i Tunesien.
Det siger landets bedst kendte rap-musiker, Mohamed Amine Hamzaoui, til britiske BBC.
Meget lidt har ændret sig
Hamzaoui fortæller til BBC, at han er glad for, at opstanden Tunesien satte ild til revolutionen i den arabiske verden, men at meget lidt har ændret sig til det bedre i hans eget land:
“Vi drømte om revolutionen, men efterhånden har jeg en følelse af, at revolutionen stadig kun er en drøm”, siger han.
Venter stadig på jobs og værdighed
Hamzaoui, der selv er opvokset i et af hovedstaden Tunis’ fattige kvarteter, fortsætter:
“Der er udpræget fattigdom i mit kvarter, så det er klart, hvorfor tunesrne startede revolutionen. Men vi venter stadig på jobs, frihed og værdighed.”
“Tre år efter revolutionen har vi kun opnået en ting: Friheden til at tale. Vi kan tale om politik, men selv det er en begrænset frihed. Og bortset fra det, hvad har vi så opnået? Statistikkerne viser større arbejdsløshed og mange varer er blevet dyrere. Jeg kan ikke få øje på forandringerne.”
Desperat handling
Netop arbejdsløsheden og en høj inflation var udslagsgivende for Muhammad Bouazizis skæbnesvangre beslutning om at overhælde sig selv med petroleum og derefter stryge en tændstik.
Som nødløsning solgte han grønsager fra en kærre i gaderne i forstaden Sidi Bouzid, indtil kærren blev konfiskeret af myndighederne, og Bouazizi blev tæsket og ydmyget af politiet.
Som en steppebrand
Aktionen satte gang i lignende ildspåsættelser rundt om i den arabiske verden, og da Bouazizi døde af sine brandsår den 4. Januar 2011, havde internationale medier rapporteret om lignende desperate ildspåsættelser i Marokko, Saudi Arabien, Egypten, Algeriet og Yemen.
Få dage senere førte det folkelige oprør til præsident Zine al-Abdine Ben Ali’s afgang og flugt ud af landet. Folkelige protester spredte sig som en steppebrand til bl.a. Egypten, Yemen, Bahrain og Syrien.
Det muslimske Ennahda-parti vandt efterfølgende valget i Tunesien, men har ikke på afgørende vis formået at tackle de problemer, der optager almindelige mennesker mest.
Det er baggrunden for, at rapperen Hamzaoui ikke er alene om sin skuffelse over revolutionsdrømmen.
Ny uro
I stedet for fremgang blev Tunesien igen blev ramt af uro i juli, da oppositionslederen Mohamed Brahmi blev dræbt af 14 skud.
Drabet antændte protester over hele landet, og uroen har lige siden truet den demokratiske overgangsproces, herunder også det tværpolitiske samarbejde om en ny forfatning, der skulle bane vej for demokratiske nyvalg.
Nyvalg var oprindeligt planlagt til at finde sted i dag, men er udskudt på ubestemt tid.
