6 organisationer i hård kritik af Bahrain

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Samtidig med, at Bahrains konge forleden modtog en uafhængig rapport om voldsomme overtrædelser af menneskerettighederne i hans land, besøgte advokat Tyge Trier landet på vegne af den danske pressefriheds-organisation, International Media Support (IMS).

Her skulle han besøge familien til den dansk-bahrainske menneskerets-aktivist Abdulhadi Al-Khawaja og sammen med repræsentanter fra fem andre internationale organisationer undersøge, hvordan det står til med landets pressefrihed, skriver IMS i en pressemeddelelse mandag.

Styret i den arabiske ø-nation i Den Persiske Havbugt har siden demonstrationer i foråret slået hårdt ned på folk, der ønsker mere demokrati i den lille golfstat (på størrelse med Falster). Det gælder bl.a. Abdulhadi Al-Khawaja der har siddet fængslet siden april og modtog en livstidsdom i september.

Efter møder med bahrainske advokater, journalister, studerende og læger opfordrede de seks organisationer til, at “alle menneskerets-forkæmpere og demonstranter, der sidder fængslet efter urimelige retssager, bør løslades øjeblikkeligt”.

“Retssager mod læger og sygeplejersker, der retsforfølges for at have udført deres pligt under demon-strationerne, bør stoppes med det samme.

Samtidig skal alle journalister have lov till at udføre deres arbejde uden frygt eller chikane,” skrev de seks NGOer i en presseudtalelse efter at være vendt hjem.

Også Bahrains censur af tusindvis af hjemmesider, heriblandt uafhængige nyhedsmedier, blev kritiseret.

Rapporten blev leveret i sidste uge af den uafhængige BICI-kommission.

Den pegede på store problemer med den voldsomme måde den bahrainske regering håndterede demonstrationerne i foråret. Mens de seks organisationer besøgte landet, forsatte urolighederne da to privatpersoner blev dræbt af landets sikkerhedsstyrker.

Tyge Trier, der håndterer Abdulhadi Al-Khawajas sag i forhold til de danske myndigheder, var med som officiel repræsentant for IMS, der i flere år har arbejdet tæt sammen med Al-Khawaja.

Pressemeddelelsen fra de seks organisationer ses på http://i-m-s.dk/article/international-delegation-bahrain-calls-end-free-expression-violations-and-human-rights-defen (På engelsk)

Yderligere oplysninger hos:
Andreas Reventlow, International Media Support
Tlf. 88 32 70 05 og mobil 22 48 96 86
web: http://www.i-m-s.dk/

International Media Support (IMS) is a non-profit organisation working with media in countries affected by armed conflict, human insecurity and political transition.

In more than 40 countries worldwide, IMS helps to strengthen professional practices and ensure that media and media workers can operate under challenging circumstances.