UNHCR’s, FN’s Flygtningeorganisation, netop publicerede Global Trends-rapport er dybt forstemmende læsning. Ved udgangen af 2019 var 79,5 millioner mennesker verden over på flugt fra krig, forfølgelse og konflikt.
Til sammenligning bor der 83,7 millioner mennesker i Tyskland.
Ikke blot er det tal i sig selv ekstremt højt. Det høje antal afspejler også een tendens, der har været synlig i de sidste mange Global Trends-rapporter, som UNHCR udgiver årligt op til Den Internationale Flygtningedag 20. juni: Det går den forkerte vej – der kommer kun flere, ikke færre flygtninge og fordrevne.
Læs også: ”Verden har rekordmange flygtninge og fordrevne”
En fordobling på 10 år
Siden 2010 er antallet af flygtninge og fordrevne på verdensplan næsten fordoblet, fra 41 til 79,5 millioner; alene sidste år er tallet steget med knap 9 millioner. UNHCR tilskriver sidste års stigning to ting.
For det første medregner dette års rapport, for første gang nogensinde, de godt 3,5 millioner venezuelanere, der har søgt tilflugt i udlandet som følge af krisen i deres hjemland. De har ikke som sådan flygtningestatus, men står stadig over for de samme risici.
For det andet har en række kriser bidraget til nye fordrivelser – blandt andet i Den Demokratiske Republik Congo, Sahel og konflikterne i Syrien, Yemen og Venezuela, der bliver ved med at sende mennesker på flugt.
Færre har mulighed for at vende hjem
Årets Global Trends-rapport viser også, at flygtninge og fordrevne har meget dårligere odds for at kunne vende hjem i dag, end de havde for 30 år siden. I 1990’erne kunne gennemsnitligt 1,5 millioner flygtninge og fordrevne årligt vende hjem – det tal er over det sidste årti faldet til blot 385.000.
”Vi er vidne til en ny virkelighed, hvor tvungen fordrivelse i dag ikke bare er væsentlig mere udbredt, men også ganske enkelt ikke længere er et kortvarigt og midlertidigt fænomen,” siger Filippo Grandi, der er FN’s Flygtningehøjkommisær.
Mere en tre fjerdedele af verdens flygtninge – helt nøjagtigt 77 procent – er da også fastlåst i situationer af langvarig forflytning. Et eksempel er situationen i Afghanistan, som nu er inde i sit femte årti, skriver UNHCR. Der er derfor brug for et skift i måden, verden tilgår problematikken på, påpeger Grandi og udtaler:
”Vi kan ikke forvente af folk, at de i årevis skal leve i usikkerhed, uden mulighed for at vende hjem og uden mulighed for at skabe en fremtid, der hvor de er. Vi har brug for dels en fundamental anderledes og mere accepterende attitude over for alle, der er på flugt, dels en meget mere beslutsom tilgang til at løse de konflikter, der fortsætter i årevis og er årsagen til ekstrem lidelse.”
Udviklingslande bærer byrden
Selvom Tyskland ligger nummer fem på listen over lande, der huser flest udenlandske flygtninge, viser UNHCRs tal, at fire ud af fem af verdens flygtninge og fordrevne befinder sig i lande eller områder, der udover udbredte sikkerhedsproblemer også kæmper med fødevareusikkerhed og trusler fra blandt andet klimaforandringer.
Det skyldes, at over halvdelen – 45,7 millioner – ud af det samlede antal flygtninge er internt fordrevne – det er altså folk, der er flygtet fra deres bopæl og har søgt tilflugt andre steder i deres hjemlande. Dertil kommer de mange flygtninge, hele tre fjerdedele, der er flygtet over grænsen til nabolande, hvor den overordnede situation ikke nødvendigvis er bedre.
Det er altså fortsat verdens fattigste og mest skrøbelige lande, der bærer den største byrde i forhold til at tage vare på verdens, nu knap 80 millioner, flygtninge.
