Dansk ambassadør i Tanzania: Kunst skaber fællesskaber og fremskridt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

“Buena Vista Social Club er mit forbillede for et kunstnerisk fællesskab, som jeg ser udvikle sig i Dar Es Salaam. I Buena Vista Social Club skaber musikere en helt særlig stemning omkring et sted, hvor de uden primadonnanykker inviterer folk ind for at høre musik for samværets skyld.”

Sådan siger Danmarks ambassadør i Tanzania Johnny Flentø. Med over 30 års erfaring fra Danida er Johnny Flentø en af Udenrigsministeriets mest garvede diplomater, der har repræsenteret Danmark i afrikanske lande som Benin, Mozambique og Tanzania.

Også når det gælder kulturstøtte, er Johnny Flentø en erfaren herre. I 2008-2011 var Johnny Flentø som dansk ambassadør i Mozambique ankermand for kulturprogrammet, der blev udviklet i samarbejde med CKU. Kulturprogrammet støttede Mozambiques musikerforening og førte blandt andet til oprettelse af en musikskole og et pladestudie i Maputo.

”Men det var jo i gamle dage. Den nye ramme med strategiske prioriteter bag programmerne (’Retten til Kunst og Kultur’, 2013, red.) og lokale programkoordinatorer er jeg spændt på at opleve. Det er i hvert fald gode hensigter, der ligger bag,” siger Johnny Flentø.

Dansk støtte til kultur i Tanzania siden 2008

Tanzania har de seneste år oplevet en høj økonomisk vækst på syv procent. Men væksten er skævt fordelt i befolkningen, og kulturlivet modtager ingen offentlig støtte. Det økonomiske potentiale i de kulturelle og kreative industrier bliver undervurderet, når regeringen laver vækststrategier, selvom flere analyser peger på, at for eksempel musik- og filmindustrien bidrager væsentligt til landets BNP.

Støtte er afgørende for at skabe indtjeningsmuligheder og give flere oplevelser med kunst og kultur, der åbner for dialog og fællesskaber. Målet for fortsat dansk opbakning til kultur i Tanzania er derfor at bidrage til en inklusiv og alsidig kunst- og kulturscene, der fostrer nye talenter, sikrer bedre adgang til kulturelle aktiviteter for ungdommen og styrker den kreative økonomi.

Fællesskab er nøglen for kunstnere.

Kunstplatformen Nafasi Art Space i industriområdet Mikocheni i Dar Es Salaam blev i 2008 indviet af Hendes Majestæt Dronningen og har siden modtaget dansk støtte til at styrke det kunstneriske miljø i Tanzania. Med det nye kulturprogram udvider Nafasi Art Space med øvelokaler og produktionsfaciliteter for musikere og dansere, der komplementerer de eksisterende kunstneriske udtryk.

”Fællesskab er nøglen for et multikunstnersted som Nafasi Art Space. Her arbejder, udstiller og optræder musikere, billedkunstnere og performancekunstnere side om side. Der er gratis entre til de fleste arrangementer, og det er ikke et ’fint’ sted,” siger Johnny Flentø.

Nej tak til L.A.-produceret R&B og nøgne damer på samlebånd

Læs resten af artiklen på Center for Kultur og Udviklings hjemmeside.