Massive protester mod præsidenten i Brasilien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

I Brasilien gik hundredetusinder søndag på gaderne i flere storbyer som Rio de Janeiro, Sao Paulo og Brasilia for at protestere mod landets præsident Dilma Rousseff. Alene i Sao Paulo anslår politiet, at 350.000 deltog i demonstrationen, skriver BBC.

Det er den tredje store demonstrationsdag i år. I marts og april deltog der ligeledes flere hundredetusinde.

Demonstranterne og store dele af befolkningen i almindelighed klandrer hende for ikke at have gjort noget ved den omfattende korruption i landet og for landets dårlige økonomiske situation.

Hendes regering har gennemført store nedskæringer og sammen med en stigende arbejdsløshed og inflation har det skabt stor utilfredshed blandt landets fattigste. De har ellers været hendes og hendes venstreorienterede arbejderpartis vigtigste støtter.

Hendes popularitet i befolkningen har ikke været lavere siden hun blev genvalgt i oktober 2014. Ifølge det brasilianske meningsmålingsinstitut Datafolha er under otte procent af befolkningen tilfredse med hende som præsident mens 71 procent er utilfredse.

Kort efter valget i 2014 kom det frem, at politiet efterforsker en korruptionssag af enorme dimensioner. Sagen strækker sig over 15 år og der er tale om to-cifrede milliardbeløb i danske kroner.

Sagen handler om korruption i det statslige olieselskab Petrobras, som Dilma Rousseff var bestyrelseformand for fra 2003 til 2010. Hun benægter, at kende noget til sagen men flere direktører og medlemmer af hendes regering er involveret i sagen. Indtil videre er hun dog gået fri.

Kritikere mener, at det er urealistisk, at hun ikke vidste noget om korruptionssagen og kræver at hun skal stilles for en rigsret. Kravet kommer især fra den fattigste del af vælgerne, der tidligere har støttet hende og partiet. Flere af hendes støtter betegner kravet og en rigsretssag som et kupforsøg.