Hun lever i målet
’Vær i målet, se det for dig, lev det ud’. Så enkelt lyder filosofien bag idemageren og igangsætteren Tine Elisabeth Larsen, der aldrig har tvivlet på, at alt kan lade sig gøre, når blot man ser det for sig. Hun trives med at bringe mennesker sammen, ser den enkeltes potentiale og formår at omsætte det til gavn for personen og for fællesskabet. Mandag den 24. august fylder hun 50 år.
Troen på, at det, vi siger og gør skaber vores virkelighed har Tine haft siden hun i 1960’erne trådte sine barnesko i det vestjyske. Denne tro har ført hende fra den jyske hede til Sjælland, til Indien og hjem igen. Og derefter i fast årlig pendulfart mellem hjemmet i den danske hovedstad og et ganske særligt sted i Sydindien.
Inden Indien greb fat i hende brugte hun sine ungdomsår med næsen i teologibøgerne på Københavns Universitet. Intet var for småt til at blive gransket, ingen tanke eller idé for stor til at blive diskuteret. Ved siden af studietimerne var der plads til at engagere sig i samfundet og sætte fokus på bl.a. udlændingedebatten, som faldt den unge teolog in spe for brystet.
I 1992 – længe før dialog og interkulturel forståelse blev buzzwords – stod Tine med dannelsen af foreningen ’FACTS – Mennesker for frihed og tolerance’ i spidsen for oplysningsmøder og artikler om de kulturtraditioner som landets nye borgere bragte med sig.
Formålet var at skabe større forståelse mellem indvandrere og danskere. ’For søren, vi er jo i bund og grund ikke så forskellige. Vi har alle to øjne og en tud. Det budskab synes jeg er værd at få ud’ har Tine senere med sit vanlige smil og glimt i øjet begrundet initiativet med.
Efter endt teologieksamen i 1997 fortsatte hun på Pastoralseminariet. Vejen lå lige for: Et liv med prædikener, konfirmandundervisning og vielser i den danske folkekirke. Inden da måtte den nyuddannede teolog et smut forbi det Indien, som hun gennem kurset ’Grundtvig og den tredie verden’, og i forlængelse heraf via specialet om missionæren Anne Marie Petersen, havde lært at kende.
Her fik Tine øjnene op for de hårde vilkår, som piger og kvinder mange steder Indien lever under og der gik ikke længe før en tanke slog rod i hendes sind. I flyet tilbage til Danmark var beslutningen taget: ’Der må gøres noget.’ Dette noget, som hun så for sig, var et børnehjem for piger. Et sted, hvor piger kunne vokse op i tryghed og kærlighed og få den uddannelse, som er så vigtig for at kunne udfordre Indiens patriarkalske samfundsorden.
Første skridt på vejen mod målet, som Tine allerede mentalt befandt sig i, var stiftelsen af Dansk – Indisk Børnehjælp i 1998. Et år senere i samarbejde med en indisk kvindeorganisation blev dørene slået op til et børnehjem for piger. Siden da har hjemmet genlydt af latter, leg og lektielæsning. Flere af pigerne har gennemført skolegang og uddannelse, samt etableret sig med job og familie.
Præstegerningen er ikke blevet til noget. I stedet har Tine med stort engagement kastet sig ud i dannelsen af diverse foredrags- og aktivitetsklubber, formidling af viden om kristen spiritualitet på kurser og retræteophold og uddannet sig til reikihealer. Ikke mindst har hun brugt sin tid på bringe folk sammen via en omfattende portefølje af aktiviteter i sin egenskab af formand for Dansk – Indisk Børnehjælp, rejst landet tyndt med foredrag om det indiske samfund og piger og kvinders forhold, samt arbejdet i rejseselskabet Grace Tours, der er specialister i Indiensrejser.
Hendes passion for Indien har også gjort hende til forfatter. I år 2000 udgav hun en bog i Indien i forlængelse af specialet om Anne Marie Petersen og i 2014 udkom værket ’Gandhis ven’, der skildrer den danske missionærs liv og virke i Indien, og ikke mindst hendes venskab med Gandhi. Bogen udkom på Tines eget forlag, der selvfølgelig hedder Vær i målet.
Mange mål er nået, og enhver, der kender til Tine og hendes idérige sind, vil vide, at den livsglade fødselar i ærmet gemmer på mange flere af slagsen, der bare venter på at blive levet ud – til glæde og inspiration for de mange mennesker hun med sit store engagement er i berøring med.
Der er reception på dagen, mandag d. 24. august kl. 15-18 i Bispeparkens Beboerhus (Bispeparken 17 B, 2400 Kbh. NV), med kaffe og kage.
Gerne tilmelding på [email protected] eller tlf. 61 33 60 74
Børnehjemmet i Arni
Den 4. februar 1999 åbnede Dansk – Indisk Børnehjælp et børnehjem for piger i byen Arni, tæt på Vellore i delstaten Tamil Nadu i det sydlige Indien. Det skulle være et børnehjem for piger, fordi der i Indien er en klar favorisering af drenge. Meget ofte bliver piger fjernet enten ved abort eller ved drab efter fødslen og det har gjort, at Indien mangler piger og kvinder.
Ved at oprette børnehjemmet Danish Indian Children´s Home var målet at gøre noget for nogle, i håb om at børnene engang kan gøre noget for deres eget samfund. At de kan være med til at ændre synet på piger og kvinder.
Samarbejdspartner er organisationen WEEDS, og dennes leder, K. Mala har siden stået for børnehjemmets daglige ledelse.
Flere af de piger, som har været på børnehjemmet siden det åbnede, er i gang med videregående uddannelser, såsom sygeplejerske, ingeniører, B.com, marketing, kemi, hoteladministration og regnskab. Flere har fået arbejde i virksomheder og nogle er ansat på børnehjemmet. Ideen har aldrig været, at dette skulle være en institution, men derimod et hjem. Derfor er målet heller ikke hundredvis af børn, men at vi kan leve op til den forpligtelse, som vi indgik, da vi åbnede dette hjem. Nemlig at gøre noget for nogen. At sikre at børnene har et godt og trygt hjem, en god skolegang og nogle fremtidsmuligheder i form af hjælp til udvikling og videreuddannelse.
Børnehjemmet er godkendt af myndighederne.
(Kilde: Foreningens website)
Mere om foreningen på http://danskindisk.dk/velkommen
Læs også: U-landsnyt.dks omtale da Tine Elisabeth Larsen fyldte 40: Indiens-entusiast fylder 40
