”Denne gang tror jeg, at det er rigtigt. Jeg er forhåbningsfuld,” siger den 75-årige Alonso González til den britiske avis The Guardian.
Onsdag kunne han på tv se Colombias præsident, Juan Manuel Santos, trykke hånd med lederen af oprørsgruppen FARC, Rodrigo “Timochenko” Londoño.
De to meddelte, at der var sket et stort gennembrud i de igangværende fredsforhandlinger, som indebærer, at en fredsaftale skal gøres færdig inden marts 2016, og om to måneder skal FARC lægge våbnene.
Og der er grund til optimisme.
”Fred er på vej i Colombia,” sagde regeringens chefforhandler Humberto de la Calle torsdag på en pressekonference i den cubanske hovedstad, Havana, hvor forhandlingerne har foregået i næsten fire år.
Vinker farvel til verdens længste krig
”Vi vinker endegyldigt farvel til den længstvarende krig i Colombia og i verden,” siger præsident Santos der dog understreger, at der stadig mangler enighed om ”vanskelige punkter”.
Parterne er nået til enighed om, at den endelige fredsaftale skal underskrives inden for et halvt år, og det er første gang, at der sættes en tidsfrist på afslutningen af den blodige konflikt.
”Den kommende tid vil ikke blive nem for forhandlerne i Havana, for der er stadig mange detaljer, der skal på plads,” skriver den anerkendte tænketank International Crisis Group (ICG) i en udtalelse.
”Men denne aftale om et retsopgør er et sundt, effektivt og intelligent skridt fremad. Hvis den bliver gennemført og afsluttet korrekt, forbedrer det chancerne for, at en af de længstvarende konflikter i verden kan bringes til ophør. Det er gode nyheder for Colombia og regionen,” mener ICG.
Ingen amnesti for krigsforbrydelser
Den foreløbige aftale er ”et stort gennembrud i de fire år lange forhandlinger. Den giver reelle forventninger om ophøret af en 51 år lang væbnet konflikt,” skriver ICG om aftalen.
Den indebærer, at der skal dannes en særlig instans, der hører hjemme under domstolene som vil blive etableret for at dømme de ansvarlige for de mest alvorlige forbrydelser begået under konflikten.
Personer, der samarbejder med dette retssystem og erkender sine forseelser, vil, hvis de dømmes, afsone mellem fem og otte år under særlige forhold – det vil sige ikke nødvendigvis i fængsel.
Andre, der er langsomme til at stå frem og påtage sig ansvaret for deres forseelser kan få samme straf, men skal afsone i almindelige fængsler. Andre igen, der ikke samarbejder, vil med tiden kunne blive dømt og straffet med fængselsstraf på op til tyve år, skriver ICG.
Der er mulighed for benådning for en række forseelser, men alvorligere forbrydelser som folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser vil ikke komme ind under amnestilovene.