Det bombeangreb, der torsdag i sidste uge flænsede det overvejende shiamuslimske kvarter Bourj al-Barajneh i det sydlige Beirut, dræbte ikke alene over 40 mennesker og lemlæstede mindst 200 andre.
Det gjorde også med ét striden mellem sunni- og shiamuslimer langt mere alvorlig, skriver senioranalytiker Sahar Atrache fra International Crisis Group i en analyse.
Angrebet fandt sted i en bydel i Beirut, hvor den militante Hizbollah-bevægelsen har magten.
Og det er blot det seneste angreb i en række, som i de seneste to år har været rettet mod militante Hizbollah-medlemmer, shiadominerede områder, iranske værdier, Libanons hær og det overvejende alawittiske kvarter Jabal Mohsen i byen Tripoli i det nordlige Libanon.
Forskellige sunnigrupper som Islamisk Stat, Jabhat al-Nusra og den libanesiske Kataeb Abdallah Azzam har stået bag disse angreb, der alle har været hævn for den militære støtte, Hizbollah og Iran yder til det syriske styre under præsident Bashar al-Assad.
Mordet på Hariri er sunniernes åbne sår
Men meget lidt er blevet gjort ved den underliggende årsag til konflikten mellem sunni- og shiagrupper i Libanon, skriver Sahar Atrache.
Sunnierne går rundt med en dybtliggende følelse af uretfærdighed, som opstod tilbage i 2005, da den sunnimuslimske tidligere premierminister Rafik Hariri blev myrdet.
Det voldsomme bombeattentat mod Hariri blev startskuddet til en dyb sekterisk splittelse mellem Libanons sunnier og shiitter, skriver senioranalytikeren.
Siden da har Hizbollahs magtdemonstrationer i Beirut og militære opbakning til Assad kun styrket den uretfærdighedsfølelse og følelse af splittelse blandt sunnierne.
Samtidig har sekterisk strid radikaliseret mange blandt shiamuslimerne, som nu ser de yderliggående sunnigrupper som en eksistentiel trussel. Og selvmordsangreb mod civile vil kun øge fjendskabet mellem de to grupper.
Læs hele analysen hos International Crisis Group
