Næsten alle verdens nationer modtog vedtagelsen af Paris-aftalen med glæde.
Det gjaldt også de klimakrøbelige lande. Det kunne repræsentanten fra den karibiske nation St. Lucia erklære ved den sidste debat ved COP21.
“Efter to intense uger i denne smukke by Paris – som jeg desværre kun har set lidt af – kan jeg vende hjem og fortælle mine borgere, at verden bekymrer sig for dem”.
Han fremhævede særligt målsætningen om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader og anerkendelse af mekanismen Loss and Damage, der skal behandle klimaødelæggelser.
Nicaragua undlod som det eneste land at støtte aftalen. Det mellemamerikanske land er utilfreds med, at aftalen ikke sikrer målene om at holde den globale varme under en stigning på 2 grader – og slet ikke 1,5 grader.
Repræsentanten klagede ligeledes over, at der ikke blev åbnet for, at klimaramte grupper kan få erstattet skaderne gennem Loss and Damage-ordning.
Han henviser til, at en klausul blev indført i konference-beslutningen om, at Loss and Damage ikke kan indeholde retligt ansvar eller kompensation.
Læs mere om det her: https://globalnyt.dk/content/analyse-det-fik-de-fattige-og-klimaskroebelige-i-paris
Til trods for dette ville Nicaragua ikke blokere aftalen.
Ecuador udtrykte også utilfredshed med de manglende ambitioner i aftalen på vegne af en række latinamerikanske lande, men valgte dog alligevel at støtte aftalen.
Berygtet kvinde fra København storsmilede
Derimod var Claudia Salerno, der tidligere har vist sig som en stridbar forhandler, særdeles tilfreds med udkommet af Paris-forhandlingerne.
“Hr. præsident, alle husker mig fra København. 6 år senere har vi nået så meget mere”, lød det fra den venezuelanske chefforhandler lørdag i Paris.
Hun henviser til den afsluttende debat ved COP15 i København i 2009, hvor hun førte an i et langt angreb på Lars Løkke Rasmussen, som dengang sad for bordenden ved debatten.
Den danske klimaminister, Lars Chr. Lilleholt, roste ved konferencen det franske formandsskab i høje vendinger, og han nævnte som eksempel, hvordan det lykkedes franskmændene at inddrage Venezuela i processen.
Det har tilsyneladende båret frugt.
“Hr. præsident, hele verden bør takke dig, og Paris er igen et sted af lys og håb”, erklærede Salerno storsmilende.
Samtidigt kunne hun meddele, at Venezuela som et af de allersidste lande har indberettet et frivilligt bidrag til FN’s Klimasekretariat med mål for klimaindsatsen.
USA forsinkede vedtagelse for et enkelt ord
Der var jubel i salen, da aftalen endeligt blev vedtaget. Men det afsluttende møde blev forsinket flere timer.
Mødet skulle starte kl. 17.30, men tiden gik, og der ikke skete ikke rigtigt noget.
Forsinkelsen i plenarsalen La Seine skyldtes angiveligt et enkelt ord i teksten. I artikel 4, paragraf 4 stod der, at “udviklede lande skal (shall) fortsætte med at være foran ved at foretage absolutte reduktioner af udledninger, der involverer hele nationens økonomi”.
Det var USA, der var utilfredse med den vending. Ifølge stormagten skulle det lille ord “shall” erstattes med det mindre bindende “should”.
Laurent Fabius opremsede før vedtagelsen en række fejl i teksten, heriblandt den omtalte formuleringen.
Resultatet blev altså den mindre bindende version af aftalen.
Det kunne dog ikke forhindre glæden og lettelsen i plenarsalen i det nordlige Paris, som naturligvis var særligt udpræget hos værterne.
“I Paris har vi set ret mange revolutioner gennem århundrederne. Men dette er den smukkeste og fredeligste af dem”, sagde den franske præsident Francois Hollande efter vedtagelsen.
Her kan man hente aftalen med ovenstående rettelser:
http://unfccc.int/documentation/documents/advanced_search/items/6911.php?priref=600008831
