Vrede over gæsteliste skyggede for amerikansk topmøde

Jair Bolsonaro deltog ved Summit of the Americas under betingelse af, at han kunne få et møde med Joe Biden.
Foto: Jason Armond / Los Angeles Times via Getty Images
Thomas Jazrawi

10. juni 2022

En gang kom de, når verdens mægtigste nation kaldte. Sådan er det ikke længere i Latinamerika. Det viste det seneste topmøde for nationerne i Syd- og Nordamerika tydeligt.

Summit of the Americas bliver afholdt hvert tredje år for regionens statsledere. Denne gang blev det for første gang siden 1994 holdt i USA, men det var ikke alle lande fra de to kontinenter, der var på amerikanernes gæsteliste.

De autoritære stater Cuba, Nicaragua og Venezuela blev ikke inviteret med på grund af deres brud på menneskerettighederne. Udelukkelsen blev imidlertid ikke modtaget særligt godt af flere andre latinamerikanske regeringer, som i den seneste måned har kritiseret beslutningen og truet med selv at udeblive.

Det mest iøjnefaldende afbud kom fra Mexicos præsident, Andrés Manuel López Obrador. På trods af en diplomatisk indsats for at få ham til at deltage, meddelte han et par dage før topmødet, at udenrigsministeren i stedet ville tage til Los Angeles.

“Der kan ikke være et topmøde for Syd- og Nordamerika, hvis ikke alle lande på det amerikanske kontinent deltager,” udtalte han i sidste uge, ifølge Al Jazeera.

Mexico og USA har siden gjort meget ud af at nævne, at udeblivelsen ikke skader forholdet mellem de to lande. López Obrador skal da også mødes med den amerikanske præsident i næste måned.

Bolsonaro kræver alenetid og mundkurv for at møde op

Præsidenter fra andre lande som Bolivia, El Salvador, Guatemala, Honduras og adskillige caribiske nationer valgte også at blive væk. Andre som Chiles nyvalgte præsident, Gabriel Boric, nøjedes med at udtrykke kritik af udelukkelserne.

Amerikanske diplomater havde ligeledes i ugevis arbejdet på at få den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, til at deltage. Det gjorde han med den betingelse, at han kunne mødes alene med Joe Biden. Det blev til det første møde mellem de to kollegaer, men Joe Biden havde til gengæld nægtet andre krav fra Bolsonaro.

Den brasilianske præsident ønskede ikke at tale om ødelæggelser af regnskoven i Amazonas eller spekulationer om, at han vil anfægte resultatet af det kommende præsidentvalg i Brasilien dette efterår, hvis han taber. Men klima insisterede Biden på at diskutere alligevel.

Udskrifterne fra Det Hvide Hus tyder på, at klima og miljø kun blev berørt i meget vage vendinger.

“I har ofret meget for at beskytte Amazonas, som er et stort kulstoflager for verden. Og jeg mener, at resten af verden bør hjælpe med at støtte beskyttelsen så meget som muligt. Det er et internationalt ansvar, fordi vi alle får gavn af det,” sagde Joe Biden ved mødet.

Bolsonaro talte om, at en stor del af Amazonas er beskyttet, og at landets miljøbeskyttelse er et “eksempel for verden”.

“Til tider føler vi, at vores suverænitet i den region af landet er truet, men i virkeligheden er Brasilien god til at beskytte dets territorie,” lød det fra den brasilianske præsident, som ellers har fået massiv kritik fra statsledere og grønne organisationer for sin politik for miljø, klima og oprindelige folk.

Læs også: Brasilianske ngo’er advarer Biden mod aftale med ”regnskovens værste fjende”

Migrantkaravane ville ramle ind i topmøde

Polemikken om udelukkelser og aflysninger skyggede ifølge mange eksperter for indholdet af topmødet. Udover klima lagde amerikanerne op til at diskutere støtte til jobskabelse og infrastruktur samt migration på topmødet.

Netop migration så længe ud til at få en spektakulær rolle under topmødet. En karavane med tusindvis af migranter havde nemlig planlagt at ankomme ved grænsen til USA, mens topmødet stod på. Det nåede de dog ikke.

I en erklæring fra topmødet lover landene, at de vil koordinere indsatsen for migration, modtage migranter, en fælles tilgang til beskyttelse af grænserne samt legale veje til at udlændinge kan arbejde i andre lande.

Under topmødet kunne vicepræsident Kamala Harrris afsløre investeringer på 3,2 milliarder dollars fra den private sektor. Pengene skal gå til jobskabelse, så færre mennesker i regionen føler sig nødsaget til at migrere.

Joe Biden har haft et stort fokus på demokrati i sin regeringsperiode. Udelukkelsen af de tre autoritære latinamerikanske lande blev skygget af, at det samtidigt kom frem, at den amerikanske præsident regner med at besøge Saudi Arabien i næste måned. Det sker ifølge analytikerne for at få det mellemøstlige diktatur til at producere mere olie til det globale marked.