Yemen: ”Børnene var stadig indsmurt i blod”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

21. januar 2016: Vi ankom til området Al Hurair, der ligger i Al Houban-distriktet i byen Taiz. Vi havde modtaget et opkald fra vores lokale kontaktperson, som sagde, at et luftangreb havde ramt børn og en lærer, og der var behov for vores hjælp til at behandle de sårede.

Vi skyndte os til stedet, som ligger nær frontlinjen, der omkranser Taiz, for at yde lægehjælp til de kvæstede.

Mødrene til to af de sårede piger og nogle andre øjenvidner fortalte, at 10 børn og en lærer mistet livet. Tre var blevet kvæstet under angrebet, der sandsynligvis var rettet mod en kampvogn i Al Houban.

Ødelagte notesbøger

Skolebørnene havde tilsyneladende lige fået fri, da luftangrebet fandt sted.

Kampfly vækker babyer midt om natten

Området ved frontlinjen er farligt, og der er voldsomme og vedvarende sammenstød. Da vi ankom, så vi, at det er et øde stykke land uden nogen bygninger.

Det eneste, vi så, var en brændende kampvogn, nogle få ødelagte notesbøger og papir overalt. Folk i området sagde, at de sårede børn var blevet bragt til Al Rufai-hospitalet.

En nat på vores hospital

På vej til hospitalet mødte vi to familier på en motorcykel med to sårede piger, der var blevet udskrevet fra hospitalet og nu var på hjem. Børnene var stadig indsmurt i blod, og de havde sår efter granatsplinter fra eksplosionen. De led af smerter, en af dem var i chok.

Vi talte med familien og fandt ud af, at børnene ikke havde fået en stivkrampe-vaccination. Derfor besluttede vi os at henvise de to piger til Læger uden Grænsers hospital for mødre og børn i Taiz.

De sårede piger tilbragte natten til observation på vores hospital. Herefter besluttede vi os for at henvise dem til Gulf-hospitalet, som yder specialiseret kirurgisk behandling.

13-årige Aisha havde en brækket fod, og hun skulle opereres for at stoppe den vedvarende blødning, mens 7-årige Ashjan havde behov for en operation i knæet. Begge mødre var meget urolige og bekymrede for deres børns helbred.

Denne historie er endnu et trist eksempel på, hvordan civile bliver fanget midt i denne igangværende, vilkårlige krig.

Læs mere om Yemen hos Læger uden Grænser