FN kommer med fire kriseråd til Mellemøsten og Nordafrika

Protester over prisstigninger på fødevarer i Libanon.
Foto: Houssam Shbaro/Anadolu Agency via Getty Images
Thomas Jazrawi

6. juli 2022

En ulykke kommer sjældent alene. Heller ikke for landene i Mellemøsten og Nordafrika (MENA). En grum periode med corona-pandemi og nedlukninger bliver nu efterfulgt at en krise med enorme prisstigninger på energi og fødevarer.

“Mange lande i Mellemøsten og Nordafrika kæmper stadig med at få bugt med de socioøkonomiske konsekvenser af Covid-19, der nu bliver forværret af en global fødevare-, energi- og finanskrise uden fortilfælde, som bunder i den tragiske krig i Ukraine,” siger Achim Steiner, administrator for FN’s Udviklingsprogram (UNDP).

Det gør han i forbindelse med FN-agenturets præsentationen af Arab Human Development Report 2022 i sidste uge. Den har fokus på konsekvenserne af corona-pandemien for de 22 medlemslande i Den Arabiske Liga. Og den viser, at krisen forstærkede nogle af de udfordringer, der allerede eksisterer i landene.

FN-agenturet kommer desuden med fire konkrete anbefalinger, der kan afhjælpe situationen. God regeringsførelse, mere inkluderende samfund, mere varierede indtægtskilder i økonomierne samt grøn omstilling, lyder overskrifterne for opskriften for landene i MENA.

Manglende tillid til myndighederne

Kampen mod Covid-19 har forstærket nogle af svaghederne ved den autoritære styreform, der er kendetegnende for staterne i MENA-regionen. Flere regeringer indførte under krisen tiltag, der begrænsede borgernes rettigheder yderligere, og nogle steder øgede landene overvågning af borgerne. I andre tilfælde blev ytrings- og pressefrihed indskrænket med begrundelse i at bekæmpe misinformation.

Corona-pandemien viste også, hvordan mistillid til regeringer hæmmede indsatsen mod den farlige virus. Det kom blandt andet til udtryk ved modstand mod tiltag, der skulle dæmme op for smittespredning, samt en tøvende tilslutning til vaccineprogrammer.

Rapporten anbefaler landene at arbejde for mere inklusive og responsive regeringer. Det kan ske ved at samarbejde med lokale myndigheder, den private sektor og civilsamfundet om at styrke retsstaten samt borgernes frihed og rettigheder.

En anden af FN’s anbefalinger handler om at stræbe mod mere ligelige og inkluderende samfund. Også her har pandemien blotlagt og forstærket mangler. Det gælder eksempelvis med adgangen til internettet, hvor der er stor ulighed. Nedlukninger af skoler og uddannelsescentre har for eksempel i højere grad ramt børn og unge fra fattigere familier.

En anden udsat gruppe i landene er flygtninge, som har haft vanskeligt ved at få adgang til sundhedsydelser i de fleste af landene. De har heller ikke været en del af landenes handlingsplaner mod Covid-19 med Jordan som en nævneværdig undtagelse.

Livet er også blevet hårdere for kvinder i regionen. Der har været en stigning i vold mod kvinder i hjemmene. Dertil er kvindernes byrder med at tage størstedelen af det ulønnede hjemlige arbejde, eksempelvis med pasning af børn, steget gevaldigt i årene med coronavirus. I forvejen var kvindernes andel af de hjemlige pligter i MENA-landene langt højere end det globale gennemsnit.

Rapporten anbefaler flere investeringer i velfærdsydelser som sundhed og uddannelse, der er tilgængeligt for alle borgere, for at skabe mere harmoniske og lige samfund.

Grøn omstilling

Sporene fra Covid-19 har også sat aftryk i økonomierne i regionen, særligt på grund af den faldende efterspørgsel efter olie. Det har ført til en forværring af de underskud på staternes budgetter, der allerede eksisterede i forvejen. I gennemsnit er gælden i landene fra 2019 til 2020 steget 13 procentpoint, så de kom til at udgøre 60 procent af bruttonationalindkomsten. Arbejdsløsheden er også skudt i vejret, og værst ser det ud med ledigheden for unge og kvinder.

Hvis landene kan brede deres indtægtskilder mere ud, så de er knap så afhængig af olieindtægter, vil økonomien blive mere robust, mener FN. De peger også på, at der skal skabes flere jobs i den private sektor. Og så er der muligheder i den grønne omstilling.

Regionen kæmper med tørke og vandknaphed, og forbruget af vand i 2020 steg med fem procent på grund af øget brug til hygiejne under pandemien. Det har lagt pres på en allerede knap ressource. FN anbefaler, at regeringer styrker håndteringen af vand og affald. Udbygning af mere vedvarende energi kan samtidigt gøre økonomierne mere modstandsdygtige mod kriser og skabe flere arbejdspladser.

Rapporten peger på, at der er stigende momentum for grøn energi i regionen. Det kan yderligere styrkes i de kommende år, hvor de næste to store klimakonferencer under FN bliver i MENA-lande. Dette efterår byder Egypten velkommen til verdens nationer i Sharm El Sheikh til det 27. partsmøde under FN’s Klimakonvention. De giver stafetten videre til de Forenede Arabiske Emirater, der skal afholde det efterfølgende topmøde næste år.