Omkring 80-90 procent af verdens gods flyttes med skib, og i en stadig mere globaliseret verden er en velfungerende skibsfart en hel central del af et lands økonomiske udvikling.
Udenrigsministeriet har i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet og Søfartsstyrelsen etablereret et myndighedssamarbejde med Ghana, der skal styrke danske virksomheders muligheder i Ghana og Vestafrika.
Samarbejdet blev indledt med, at den ghanesiske Vicetransportminister Joyce A.B. Mogtari og Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen underskrev en gensidig anerkendelsesaftale af søfarende i slutningen af 2015. Aftalen gør det muligt for ghanesiske søfolk at tage hyre på danske skibe og blive opkvalificeret. Aftalen betyder samtidig, at danske virksomheder kan komme ind på lokale markeder, hvor der er krav om lokalansatte i virksomheden, det gør sig fx gældende inden for olieindustrien.
Der vil fortsat blive arbejdet på at skabe bedre vilkår for danske maritime virksomheder, der opererer eller ønsker at etablere sig i regionen. Det vil ske gennem bedre rammevilkår, kapacitetsopbygning hos de lokale myndigheder og øget fokus på eksportrådsunderstøttelse af danske maritime virksomheder.