Ny projektleder i NIRAS

Forfatter billede

Helle Qwist-Hoffmann, 51 år, er pr. 1. februar ansat som Senior Project Manager i NIRAS International Consulting i Bredgade i København, hvor hun skal være projektleder på større projekter.

Som uddannet agronom og økonom har Helle Qwist-Hoffmann mere end 20 års erfaring indenfor miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling.

Helle kommer til NIRAS efter et par år som partner i PEMconsult. Før det var hun agerende landerepræsentant for FN’s landbrugsudviklingsfond (IFAD) i Botswana og har i en årrække arbejdet for svenske Ramboll Natura, som nu er en del af NIRAS.

I sin tid hos Ramboll Natura arbejdede Helle blandt andet som programdirektør for et stort landbrugssektorprogram i Zambia. Programmet blev af donoren, Sida, anset som så succesfuldt og væsentligt, at Ramboll Natura fik et års kontraktforlængelse til vidensopsamling og input til Sidas videre investeringer i landbrugssektoren i Zambia.

Hos NIRAS bliver en af Helle Qwist-Hoffmanns første opgaver at lede og kvalitetssikre et af NIRAS’ større programmer, som er kommercialisering og klimasikring af rissektoren i Cambodia for den asiatiske udviklingsbank.