I mere end 60 år har fødselaren rejst verden rundt, besøgt folkeslag og områder, hvor der sjældent har været en hvid mand før, levet i månedsvis blandt de mest primitive folkeslag i verden, filmet deres levevis og forsøgt at udbrede ét bestemt budskab til omverdenen.
“Disse naturfolk skal vi beskytte og tage ved lære af, for i deres tilsyneladende primitivitet bærer de på vigtige budskaber til os moderne mennesker. Budskaber som respekt for naturen. Kendskab til vores ophav og traditioner. Respekt for de ældre. Evnen til at drage fælles omsorg for hinanden. Vigtigheden af at have en stærk spiritualitet og tro. Og være til stede i livet og glædes over det, der er”, sagde han i et interview med Berlingske i 2009.
Med den mission har han arbejdet sig til en plads blandt en lille eksklu-siv skare, man med rette kan kalde: Opdagelsesrejsende. Denne støvede, men alligevel smukke titel, som minder mere om "Jorden rundt på 80 dage", end noget vi kender i vort moderne samfund.
Det var kort efter krigen, at Jens Bjerre – med en fortid som journalist og aktiv i modstandsbevægelsen – begyndte sit lange liv som skrivende og filmende rapportør fra alle egne af kloden, også de fjerneste og mest utilgængelige.
Da han rejste ud for første gang i 1947, 26 år gammel, var der stadig hvide pletter på landkortet. Man talte i ramme alvor om "det mørke Afrika", om halenegre og sky buskmænd i Kalahari-ørkenen, som kun få hvide nogensinde havde set, og ingen havde filmet.
I månedsvis har han levet blandt menneskeædere på Ny Guinea, Aboriginals i Australien og buskmændene i Kalahari-ørkenen i det, der i dag er Namibia og Botswana. Han har arbejdet sig ind på dem, vundet deres tillid og respekt.
Det, der startede med en spirende nysgerrighed og ungdommelig udlængsel, blev hans livs kald. Et projekt med klare personlige rødder, for her, længst væk hjemmefra, følte han sig på en sær måde mest hjemme, skrev Berlingske om ham den gang i maj 2009.
Bjerre har skrevet en stribe bøger og produceret en endnu længere række dokumentarfilm, mange belønnet med priser i udlandet. Her-hjemme modtog han Kulturministeriets populærvidenskabelige pris i 1981.
Mødet med buskmændene
Vi lader ham fortælle selv, nemlig i interviewet med Berlingske, da han var 88:
"Blandt buskmændene i Kalahari blev jeg modtaget på en måde, jeg aldrig tidligere havde oplevet. Jeg blev behandlet med dyb respekt og nysgerrighed. Jeg blev budt velkommen og følte mig på mange måder mere hjemme her end i det moderne samfund, jeg kom fra.
Jeg oplevede på nærmeste hold en kultur og et samfund, der levede efter de regler og normer, vores moderne verden allerede dengang var ved at miste. Det ramte noget dybt i mig og blev bestemmende for resten af min karriere som eventyrer og rejsende. Jeg gjorde det til mit kald at forsvare og forklare de oprindelige folks levevis.
Men opgaven var for stor. Det må jeg indse i dag. De kunne ikke klare sig, men budskabet fra de oprindelige folk lever videre – det skal de".
Jens Bjerre kan trøste sig med, at Danmark har spillet – og fortsat spiller – en meget aktiv rolle i FN-regi for urfolkenes kamp og rettigheder. Nok mest fordi inuitterne på Grønland er en del af rigsfællesskabet.
Samtidig har organisationen, der er sat til at tale urfolkenes – eller som det nu hedder de oprindelige folks – sag valgt at placere sit verdenssekretariat i København. Den hedder IWGIA – se mere på http://www.iwgia.org
Modtog fornem britisk hæder
Som den første dansker nogensinde har Jens Bjerre modtaget den fornemste hæder og ære, som Royal Geographical Society kan uddele.
Det er det London-baserede selskab, der siden sin stiftelse i 1830 har talt prominente medlemmer som Charles Darwin, David Livingstone og Robert Scott.
Det drejer sig om Cherry Kearnton-medaljen, som den da 93-årige Vangede-borger fik overrakt ved en ceremoni i London.
Dér stod han i parken foran det geografiske selskab, iført selskabets marineblå blazer, sammen med professorer og videnskabelige honoratiores fra hele verden, og afsluttede den rejse, han i 1947 stod ud på som en eventyrlysten journalist med umættelig appetit på at møde verdens urbefolkninger.
"Jeg blev meget taknemmelig og rørt. Jeg følte, de værdsatte mit livsværk. Jeg betragter det som den største anerkendelse, jeg kan få, fra verdens mest berømte og estimerede geografiske selskab", fortalte Jens Bjerre stolt fra hjemmet på Fennevangen i Vangede, hans base siden 1948, til lokalavisen “Villabyerne”.
Samme år stod han foran Royal Geographical Society for første gang. Dengang gjorde de ham til fellow, da han viste dem sin allerførste film om mødet med buskfolket i Kalahari-ørkenen – et møde, der beseglede hans skæbne.
Jens Bjerre blev i 1977 formand for Eventyrernes Klub i København og er p.t. foreningens eneste nulevende æresmedlem.
