Elefanterne splitter Afrika

Elefanter i Sydafrika.
Foto: David Silverman/Getty Images.
Thomas Jazrawi

1. juli 2022

CITES

CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) eller Washingtonkonventionen trådte i kraft i 1975. Den regulerer den internationale handel med vilde dyr, så den kan foregå på en bæredygtig måde. 183 lande har tiltrådt konventionen, og de mødes ved en partskonference hvert tredje år, hvor reglerne bliver fastsat.

CITES omfatter omkring 5.000 dyre- og plantearter. Arterne er kategoriseret på tre lister, der angiver graden af beskyttelse.

  • Liste I omfatter arter, som er stærkt truede af handel. Alt kommerciel handel er forbudt, men der kan gives tilladelser i helt særlige tilfælde, eksempelvis til forskning.
  • Liste II omfatter arter, som er i fare for at blive truet af handel. Handel er forbudt, men der kan gives særlige tilladelser til handel.
  • Liste III omfatter arter, som lokalt er truede af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.

Kilde: Miljøstyrelsen og CITES

I Kenya stabler de normalt konfiskeret elfenben i store bunker og brænder det af. Det sker til trods for, at det er rigtigt mange penge værd. Flere lande i det sydlige Afrika har imidlertid indsamlet store lagre af elfenben fra døde elefanter, som de gerne vil sælge. Det kan de ikke, for international handel med elfenben er forbudt, ifølge CITES, den internationale konvention om handel med vilde dyr.

Det vil Zimbabwe have ændret. Landet har mistet indtægter fra turister under coronapandemien, og understreger, at indtægter fra handel med elfenben vil gå til beskyttelse af det tunge landdyr.

“Zimbabwe har på nuværende tidspunkt elfenben og horn fra næsehorn til en værdi af 600 millioner dollars på lager […] Indtægterne derfra ville være tilstrækkelige til at finansiere vores indsatser for bevarelse i de næste 20 år,” har præsident Emmerson Mnangagwa udtalt tidligere i år, ifølge Zimparks, den officielle afdeling for håndtering af naturbeskyttelse i Zimbabwe.

Afrikanske elefanter

Der findes tre arter af elefanten. Den asiatiske elefant, den afrikanske savanneelefant samt den afrikanske skovelefant. De største bestande af savanneelefanten lever i det sydlige Afrika, mens skovelefanten primært findes i Centralafrika. Skovelefanten er kritisk truet, hvilket er den sidste kategori i IUCN’s rødliste før udryddelse i naturen. Både den afrikanske savanneelefant og den asiatiske elefant er truet, kategorien under kritisk truet. Bestandene af alle tre arter er i tilbagegang.

Modstridende beslutningsforslag

Krybskytter har i årtier jagtet elefanter og næsehorn for at få fat i elfenben og sælge det på det sorte marked. Det er en af de væsentligste årsager til, at bestanden af den afrikanske savanneelefant ifølge WWF er skrumpet fra op til 10 millioner i 1930’erne til et par hundredetusinder i dag. Forbuddet mod international handel med elfenben har til formål at bremse krybskytteriet.

Zimbabwe har i nogen tid kørt en kampagne for at få andre lande med på at give en tilladelse til handel med stødtænder, hår og læder fra elefanter. Det sker op til den vigtige CITES-konference, som bliver afholdt i Panama i november. Her kan de 183 lande, som har tilsluttet sig konventionen, træffe beslutninger, og landet i det sydlige Afrika har sendt et beslutningsforslag ind om at åbne for tilladelser for salg af elfenben fra Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe.

Landene i det sydlige Afrika, som ønsker at lempe reglerne, har de største bestande af elefanter på kontinentet. Elefanterne i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe er ved CITES beskyttet på Liste 2, hvor der kan gives tilladelser til enkelte handler, mens elefanterne på resten af kontinentet er under strengere beskyttelse på Liste 1. Her kan der kun gives tilladelse til ikke-kommercielle handler, eksempelvis til forskning.

Stort set resten af det afrikanske kontinent ønsker imidlertid, at også elefanterne i det sydlige Afrika kommer under den strengeste beskyttelse. 32 afrikanske lande samarbejder i netværket African Elephant Coalition for at beskytte elefanterne og komme krybskytteri til livs. En række af disse – Burkina Faso, Ækvatorialguinea, Mali og Senegal – har sammen med Syrien i fællesskab sendt et andet forslag til beslutning på efterårets konference. De foreslår at tilføje elefanterne i de fire lande i det sydlige Afrika til den strengere beskyttelse på Liste 1.

En gammel strid

Det er ikke noget nyt, at der er dybe uenigheder mellem afrikanske lande om handel med dyr. Det samme var tilfældet ved den seneste CITES-konference i 2019. Elefanterne i de sydlige afrikanske lande blev i 1990’erne overført til CITES’ Liste 2. Det har gjort det muligt at give tilladelser til handel med elfenben til Japan og Kina i 1999 og i 2008.

Landene i African Elephant Coalition mener, at tilladelserne til handel har påvirket markedet for elfenben. Det kan ifølge landene skabe en forventning om mere elfenben på markedet og dermed give grobund for investeringer i handlen, som så kan imødekommes af illegal elfenben.

“Kategoriseringen af alle afrikanske elefanter på Liste 1 i 1989 blev fulgt af et kollaps i det globale marked for elfenben, hvilket førte til en ende på krybskyttekrisen. I de følgende 15 år blev mange bestande af afrikanske elefanter genoprettet. Den svækkede beskyttelse af elefanter og tilladelser til handel siden 1997 hænger sammen med og har sandsynligvis bidraget til, at den positive tendens nu er vendt,” skriver landene i beslutningsforslaget til CITES.

Zimbabwe og ligesindede lande mener til gengæld, at de bliver straffet for deres indsats for at beskytte det store landdyr, der har ført til de store bestande i landene.

“Andre lande kan se på Zimbabwe, og de ser, at vi bliver straffet for at realisere en historisk milepæl i beskyttelsen af elefanter. I stedet for at få et klap på skulderen og en gulerod for at gøre det godt, ser vi sjældent den støtte, vi forventer til at høste gevinsten af de ressourcer, som vi håndterer godt. Vi får altid med pisken,” lyder det fra Fulton Mangwayna, direktør for Zimparks.

Zimbabwe har været i kontakt med en lang række vestlige lande samt EU, for at få opbakning til forslaget, som skal behandles på årets CITES-konference.