Colombia tager nyt skridt i retning af fred

eln_silvia_andrea_moreno
Medlemmer af ELN.
Foto: Silvia Andrea Moreno (arkiv/CC)
Forfatter billede

Endnu er der ikke en våbenhvile på plads, og der er skepsis i offentligheden over de forhandlinger, der skal til at foregå mellem Colombias regering og Den Nationale Befrielseshær, forkortet ELN.

Men hvis der kan opbygges tillid mellem parterne og de kan nærme sig konkrete aftaler, er det store skridt i retning af fred, skriver tænketanken International Crisis Group i en ny udtalelse.

Vold kan ødelægge forhandlinger

Der er mange udfordringer for forhandlingerne, understreger International Crisis Group. Først og fremmest er der ikke indgået en våbenhvile, hvilket giver en risiko for, at ny vold kan spolere forhandlingerne.

Derfor er det afgørende, at de to parter tidligt i processen enes om at nedtrappe volden, skriver tænketanken.

ELN bør endvidere overveje at annoncere en ensidig våbenhvile, som FARC gjorde det.

ELN har ikke offentligt meddelt, at gruppen vil stoppe de bortførelser, den har været så berygtet for, men har dog frigivet to gidsler på opfordring fra regeringen.

Læs hele briefingen fra International Crisis Group her