Fødselaren forsker i arktisk drivgasudveksling og klima. Han har sin doktorgrad fra Cambridge i England i 1994, hvorefter han blev tilknyttet universitetet i Lund i Skåne – som professor siden 2004.
I det seneste årti har Røjle Christensen været dybt involveret i forskningen og overvågningen ved forskningsstationer på Grønland som Zackenberg og Nuuk (Godthåb), bl.a. under “Greenland Ecosystem Monitoring”-programmet, hvor han har været tilknyttet som videnskabelig leder siden 2015.
Han er desuden (siden 2014) tilknyttet Arktisk Forsknngscenter på Aarhus Universitet.
Den farlige metan
Arktis forandrer sig drastisk i disse år på grund af den globale opvarmning.
Når tundraerne i Arktis tør, og landskaberne bliver våde, producerer de store mængder af drivhusgassen metan, der som drivhusgas er 25 gange værre end CO2.
Det er dog alligevel usikkert, om optøende tundraers samlede indflydelse på det globale klima er godt eller skidt. Vådområder i Arktis optager nemlig også betydelige mængder CO2 fra atmosfæren og binder det i organisk materiale som tørv.
Nu viser ny international forskning med dansk deltagelse, at vi kan få svar på de mange spørgsmål meget hurtigere, end hidtil antaget. Tundraerne reagerer nemlig på klimaforandringer i rasende tempo.
Professor Torben Røjle Christensen forsker i netop metanudledning fra Arktis ved Naturgeografi och Ekosystemvetenskaper på Lunds Universitet og på det Arktiske Forskningscenter ved Aarhus Universitet.
Han er ikke overasket over det nye studie, der er foretaget på Sibiriens tundraer.
“Studiet underbygger, at klimaforandringerne varmer jorden hurtigt op, så permafrosten tør, og man får flere vådområder. Disse vådområder udleder metan, der kan have en effekt på klimaet”, anfører Torben Røjle Christensen overfor videnskab.dk.
Frilagt tundra tøede op på seks år
I det nye studie ryddede forskerne vegetation fra et mindre område i en tør og permanent frossen del af den sibiriske tundra. Ved at fjerne vegetationen, ændrede forskerne en lille smule på den andel af sollys, som kom ned i jorden og opvarmede den.
Allerede seks år efter rydningen af vegetationen havde det tørre og frosne område ændret karakter til et vådområde, og jorden var gået fra at optage små mængder metan til at frigive store mængder af drivhusgassen.
Forskerne var overrasket over, hvor hurtigt det gik.
Røjle Christensen advarer dog om, at folk tror, at tundraerne er en stor spiller i det globale klima på linje med de påvirkninger, som mennesket står for.
“Menneskeskabt CO2 er stadig den altovervejende bidragyder til global opvarmning, og udledning af metan fra tundraer er kun små dønninger i sammenligning. Det må derfor ikke trække opmærksomheden væk fra det egentlige problem”, siger han til videnskab.dk.
Privat er Torben Røjle Christensen bosat i den gamle værftsby Landskrona i Skåne og gift med grafisk designer Ann-Britt Broström. Parret har tre børn.
