Direktør Bjarne Moltke Hansen, Chennai, fyldte 50 tirsdag d. 11. oktober 2011.
Fødselaren var hjemme på dagen for en kort bemærkning, men har ellers siden sommeren 2010 haft fast bopæl i Chennai (Madras) på Indiens sydvestlige kyst, hvor han er chef for FLSmidths indiske aktiviteter med godt 3.500 medarbejdere.
Bjarne Moltke Hansen er uddannet akademiingeniør og har arbejdet for FLSmidth-koncernen siden 1984, hvor han i mange år var at finde på en lang række danske lederposter.
Udover ansvaret for FLSmidths indiske aktiviteter har han i dag fortsat plads i koncerndirektionen med globalt ansvar for virksomhedsopkøb, kundeservice, drift og vedligeholdelse indenfor både cement og mineraler samt for cement-produktionsselskaber.
Flytningen til Indien var resultatet af et ønske om at være tættere på kunderne og samtidig en markering af, hvor globalt og hvor lidt dansk en virksomhed som FLSmidth i dag er blevet.
Med Bjarne Moltke Hansens postering i Indien sidder 2 ud af koncerndirektionens 4 medlemmer nu ude i verden, mens 2 har til huse i hovedkontoret i Valby.
Bjarne Moltke Hansener gift med Lene, som er draget med til Indien, mens de 2 voksne børn er blevet i Danmark.