En mand for Filippinerne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Professor Bent Thagesen, Roskilde, fylder 80 lørdag d. 22. oktober 2011.

Fødselaren blev bygningsingeniør i 1956 fra DTH (i dag Danmarks Tekniske Universitet – DTU) og rejste i 1958 som nygift til det nordlige Nigeria, hvor han beskæftigede sig med projektering, bygning og vedligeholdelse af veje.

Tilbage i Danmark kom han til Statens Vejlaboratorium (i dag Vejteknisk Institut) og i 1972-73 arbejdede han med projektering af motorveje i Filippinerne for Kampsax.

1974 blev han professor i vejfaget ved DTU. Gennem næsten 25 år på DTU havde han konsulentopgaver i Zimbabwe, Kina, Mozambique, Tanzania, Vietnam og Mongoliet for bl.a. Verdensbanken og Danida.

Bent Thagesen gik på pension i 1998. Han er et estimeret medlem af Eventyrernes Klub, hvis formand han var 1992-94.

Efter pensioneringen skrev han “Turen går til Filippinerne” for Politikens Forlag og i de følgende år tog han med hustruen på mange lange rejser i dette verdens næststørste ø-rige. Seneste udgave af rejsebogen udkom i fjor.

Fødselsdagen fejres i Eventyrernes Klub.