Globalisering medfører ikke nødvendigvis færre arbejdspladser i industrien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Globalisering skaber fornyelse i industrien, og udflytning medfører ikke nødvendigvis tab af arbejdspladser. Det er en af de overraskende konklusioner i en ny undersøgelse foretaget blandt 147 jern- og metalvirksomheder i Vejle amt, som er udarbejdet af Center for Uddannelse, Teknologi og Arbejdsmarked, CUTA, for Vejle amt og det regionale arbejdsmarkedsråd, skriver dagbladet Børsen tirsdag.

Undersøgelsen går ud fra, at udflytningen af arbejdspladser til verdens lavtlønslande er en realitet, men at virksomhederne til gengæld udnytter udflytningsdividenden til kompetenceudvikling og innovation i danske aktiviteter, anfører avisen.

Udviklingen i jern- og metalbranchen minder om miraklet i den danske tøj- og tekstilbranche gennem de seneste 20 år, hvor den danske hovedaktivitet i dag ligger indenfor produktudvikling og design fremfor i produktion, hedder det. Og det går strygende.