For første gang i Bolivias historie har befolkningen stemt om en ny forfatning for det fattige Andesland og dets hårdt prøvede befolkning. 60 procent stemte ja for en forfatning, som især tilgodeser landets oprindelige befolkning. Men forfatningsprojektet har samtidig delt befolkningen i 2 lejre.
Af Toke Nyborg
kommunikationsrådgiver for IBIS i Sydamerika
Bolivia brød ud i spontan folkefest, da det sent søndag aften stod klart, at et flertal har sagt ja til en ny forfatning. Derved bryder Bolivia for første gang i sin 184 år lange levetid som republik med landets økonomiske elite, der i generationer har dikteret Bolivias politiske kurs.
– Det er slut med kolonitiden. Det er slut med feudalismen. Det er slut med neoliberalismen og udplyndringen af landets ressourcer, proklamerede Bolivias indianske præsident foran tusinder af tilhængere, der var samlet i hovedstaden La Paz for at fejre vedtagelsen af den nye forfatning.
Ifølge det Bolivianske nyhedsbureau, Agencia Boliviana de Información, og flere dagblade, har Bolivias befolkning, stemt for den nye forfatning med ca. 60 procent af stemmerne. En endelig fintælling ligger ifølge den nationale valgdomstol – Corte Nacional Electoral, klar i slutningen af ugen.
Bolivia fortsat splittet
I de 4 højlandsregioner, hvor flertallet af Bolivias aymara- og quechua-indianere bor, har Morales fået i gennemsnit 70 af procent af stemmerne.
Men forfatningsvedtagelsen gør ikke ende på den dybe og langvarige konflikt mellem regeringen og dens tilhængere på den ene side, og de 4 departementer i det østlige lavland, som er i opposition til den centrale regering i La Paz.
Et flertal af vælgerne i Santa Cruz, Beni, Tarija og Pando afviste forfatningen og helt op imod 70 procent af stemmerne i Santa Cruz stemte nej ifølge foreløbige prognoser.
Indianervenlig forfatning
Den nye forfatning giver især det indianske befolkningsflertal større indflydelse, og er en sejr for den indianske bevægelse i Bolivia, der har været de første og mest ihærdige til at kræve en ny grundlov.
Den indianske bevægelse, der kæmper for at give indianske folk større selvstyre, indflydelse og anerkendelse som kultur, og folk, har i årevis haft en ny grundlov som største krav.
Desuden anerkendes landets 36 indianske folk for første gang i Bolivias historie, og får nu tildelt den jord de bebor, og har beboet i generationer, med ret til territorial selvstyre.
Splid om naturressourcer
Det er i lavlandsdepartementerne, Bolivia udvinder olie og naturgas, og et af de centrale stridspunkter, har været, og vil fremover blive, spørgsmålet om, hvor stor en andel af indkomsterne, der skal være under departementernes kontrol.
Bolivias konservative opposition er stærkt utilfreds med den nye forfatning, som den mener giver regeringen alt for stor magt og indflydelse over økonomien og det politiske liv i landet. Ifølge den nye forfatning skal landets naturressourcer, som snart i 2 årtier har været på private hænder, atter tilhøre staten og folket.
Guvernørerne fra de rige lavlandsdepartementer, der sammen med lokale godsejere og virksomhedsledere udgør selvstyrebevægelsen, ønsker udstrakt regionalpolitisk og økonomisk selvstændighed og kontrol over indtægterne fra olie- og gasindustrien.
De er utilfreds med, at olie- og gasindtægterne fremover vil blive decentraliseret direkte til kommunerne, departementsrådene og de indianske folk på baggrund af lokale udviklingsplaner.
Selvstyrebevægelsen er fortsat stærk, ikke mindst økonomisk, og det kommende stridsspørgsmål bliver graden af regional selvstændighed.
Bryder med storgodsejeres jordmonopol
Bolivias befolkning skulle ved søndagens folkeafstemning også tage stilling til, om enkeltpersoner højest må eje 5.000 eller 10.000 hektarer jord. Med overbevisende 80 procent af stemmerne for et loft på max. 5.000 hektarer, står det klart at mange tusinde hektarer jord, nu skal omfordeles blandt fortrinsvis jordløse bønder og indianske folk.
Den nye forfatning giver desuden Evo Morales mulighed for at stille op til en ny 5-årig periode som præsident, når der udskrives parlamentsvalg til december i år. Ifølge den foregående forfatning kunne en præsident kun sidde en embedsperiode.
Artiklen er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk af forfatteren
