USA har deporteret 9.758 papirløse guatemalanere i de første måneder af 2009, oplyser dagbladet Prensa Libre.
Ifgl. det guatemalanske udenrigsministerium bor der 1,2 millioner guatemalanere i USA, 60 procent uden at have opholds- og arbejdstilladelse.
I forbindelse med offentliggørelsen af tallene, advarer viceudenrigsminister Miguel Ángel Ibarre sine landsmænd mod at rejse papirløst til USA, da kontrollen ved grænsen til Mexico er skærpet, og det i endnu højere grad er tilfældet ved grænsen mellem Mexico og USA.
– Jeg vil indtrængende opfordre alle guatemalanerne til ikke at forsøge at komme til USA uden papirer. Det er mission imposible. Der er for mange forhindringer, sagde den guatemalanske viceudenrigsminister.