Oprindelige folk fra Nord-, Syd- og Mellemamerika mødtes i slutningen af maj i Peru for at diskutere oprindelige folks fremtid og planlægge en samlet strategi for kontinentets indianske bevægelse.
Af Toke Nyborg, IBIS Sydamerika
Firehundrede indianske folk mødtes i den lille peruanske by Puno ved bredden af Titicaca-søen for at deltage i den fjerde Indianske Kongres, som symbolsk er blevet kaldt for ”mødet mellem kongeørnen, kondoren og quetzal-fuglen” – de for oprindelige folk hellige fugle, der repræsenterer Amerikas indianere i henholdsvis Nord-, Syd- og Mellemamerika.
Mødet foregik på Punos universitet, hvis grå omgivelser for en weekend var omdannet til en sand farvefest af indianske folk i spraglede klædedragter, fjer og ponchoer. En sødelig røg fra det ceremonielle bål i universitets sportshal, hvor paneldebatten foregik, sendte weekenden igennem sin hellige røg til Moder Jord.
Fra Canada i Nord til Argentina i Syd var knap 7.000 repræsentanter for oprindelige folk valgfartet til Peru for at drøfte næste skridt i oprindelige folks kultur-demokratisk revolution, som de har døbt deres kamp for anerkendelse og opgør med fortidens undertrykkelse.
Kongressen med overskriften ’Pluri-nationale stater og indiansk kosmovision’ blev støttet af IBIS.
”Disse internationale fora er vigtige for fælles refleksioner og analyse af de problemer, som oprindelige folk på tværs af landegrænser kæmper imod,” forklarer Jose Luis, rådgiver for IBIS i Bolivia.
Selvom kongressen var præget af store ord, anti-neoliberal og pro-indiansk retorik understreger mødet mellem de mange deltagere, at de oprindelige folks bevægelse fortsat er en vigtig aktør i Sydamerikansk politik.
Bolivia som forbillede
Oprettelsen af pluri-nationale stater var det centrale tema for den tre dage lange, og til tider ophedede debat. Der blev tygget koka i kilovis, mens repræsentanterne fra de mange folk diskuterede, hvordan det er muligt at bygge videre på de politiske erfaringer fra Bolivia og Ecuador – og endnu vigtigere – hvordan oprindelige folk sikrer, at de nyvundne konstitutionelle rettigheder respekteres og implementeres i nationale lovgivninger.
Oprindelige folks organisationer i Bolivia og Ecuador har siden 2006 arbejdet intenst på udformningen af nye grundlove, der anerkender oprindelige folk, respekter kollektive rettigheder og retten til territorier. Resultaterne af den målrettede indsats er to unikke forfatninger, hvor især grundloven i Bolivia giver mere indflydelse til landets oprindelige folk.
”Bolivianernes kamp har givet os troen på en mere retfærdig verden – troen på en lysere fremtid for oprindelige folk,” blev det proklameret fra talerstolen, og salen svarede igen med klapsalver, trommeslag og en gennemtrængende klang fra store konkylier, der blev brugt som blæseinstrument.
Ikke socialister
Selvom både Venezuela og Cuba fik solidaritetserklæringer med på vejen, slog de indianske delegerede fast, at den indianske bevægelse hverken tilkender sig socialistisk eller liberal politik, men kæmper for anerkendelse af kontinentets oprindelige folk og deres rettigheder og kalder de fundamentale forandringer, der foregår i Latinamerika, for en demokratisk kulturrevolution:
”Sydamerikas indianske bevægelse er ikke blot et politisk projekt, men et opgør med vestlig tankegang og kolonialisme. Det er en livs- og verdensopfattelse, som karakteriserer Sydamerikas indianere. En vision for livet – en lære om at leve i harmoni med naturen, ligestilling mellem kønnene og respekt for alt levende,” forklarer Luisa Miranda, kommunikationsrådgiver for den bolivianske højlandsorganisation CONAMAQ.
Endemålet for den indianske bevægelse er en inkorporering af deres livsanskuelse og verdensopfattelse i det politiske system.
Hårde ord til Perus Præsident
Om det var skæbnen, at den fjerde kongres kom til at ligge i Peru, eller en indirekte måde at sende et politisk signal til omverden på, står udvist hen, men Perus regering – som i øjeblikket ligger i åben konflikt med Perus indianske folk – fik hårde ord med på vejen:
”Vi vil ikke tolerere, at oprindelige folks rettigheder krænkes og internationale konventioner tilsidesættes. Transnationale selskabers invasion af vores jord og territorier har skabt fattigdom og forurening af vores jord, vores skov, vores vand … vores kilde til liv,” råbte lederen for AIDESEP, Alberto Pizango, der har stået i spidsen for de sidste måneders protester mod regeringen.
Den nationale organisation, der repræsenterer oprindelige folk i den peruanske del af Amazonas, modtog mange klapsalver og anerkendende råb for deres kamp for oprindelige folks rettigheder.
Perus regering har vedtaget en række love, der gør det muligt at sælge indianske territorier til internationale olie-, træ- og mineselskaber. De kontroversielle love truer oprindelige folk i den peruanske del af Amazonas, som er afhængige af regnskoven. Lovene strider samtidigt mod internationale konventioner om oprindelige folks rettigheder.
For i fremtiden at sikre oprindelige folks kollektive rettigheder i forhold til territorium og naturressourcer blev de delegerede enige om at arbejde for etableringen af et Internationalt Indiansk Parlament på tværs af landene i Latinamerika og med det erklærede mål at kæmpe for oprindelige folks rettigheder, som ”trues af neoliberale kræfter og vestlig kapitalisme,” som flere delegerede udtrykker det.
Kilde: www.ibis.dk
