Valget får et retsligt efterspil

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Eva Rasmussen

Valg i Honduras – eller hvad 6

Menneskerettighedsorganisationen COFADEH mener, at der var udbredt valgsvindel ved søndagens valg i Honduras, og det vil den har retten til at tage stilling til. Det sagde organisationens leder Bertha Oliva, da hun mandag på et pressemøde præsenterede en foreløbig rapport om de overgreb, der blev begået 28. og 29. november.

Et af de hæftige stridspunkter er valgdeltagelsen. Søndag meldte Det Øverste Valgtribunal ud, at der var en deltagelse på 60 til 75 procent. Men, det tal byggede på en meget lille procentdel af de afgivne stemmer. Da 60 procent af stemmerne var talt op, var deltagelsen, ifgl. Tribunalet, 60 procent, hvilket osse er rekordhøjt i Honduras.

Modstandsfronten mod kuppet og den afsatte præsident Mel Zelaya opfordrede folk til at boykotte valget, da hver eneste stemme ville være med til at legitimere statskuppet, der fandt sted 28. juni.

– Den meget lave deltagelse gjorde valget til en fiasko for kupmagerne, sagde Bertha Oliva, der understregede, at vælgerne holdt sig væk på trods af, at både regering og mange arbejdsgivere havde truet med fyringer, hvis de ikke stemte. Noget der er nemt at konstatere, da højre lillefinger bliver markeret med blæk, når man har stemt. Modstandsfronten mener, at valgdeltagelsen var nede på omkring 40 procent.

Det støttes af den politiske kommentator og sociolog Ricardo Aarturo Salgado, der i Cuba Debat mandag undrer sig over, at Valgtribunet oplyser, at der var 4,7 millioner registrerde vælgere, hvoraf 2,5 millioner stemte. Lidt hovedregning fortæller, at der er noget galt, konstaterer han.

Triumftog

Mandag fejrede Modstandsfronten det, som den betegner som den brede boykot af valget, med en karavane, der først kørte op til den stærkt bevogtede brasilianske ambassade, hvor Mel Zelaya har opholdt sig siden slutningen af september, og derefter til USAs ambassade i protest mod landets indblanding i det honduranske valg.

Lokale medier og bestemt osse nordmaerikanske fejrede derimod, at valget blev gennemført, og at det nationale parties kandidat Porfirio Lobo Sosa havde vundet stort over den liberale kandidat Elvin Santos.

USA har taget imod det resultat med begejstring. Arturo Valenzuela, viceudenrigsminister for latinamerikanske anliggender, sagde, at valget er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men ikke et tilstrækkeligt skridt. Han lovede USAs støtte til, at Hondoras kunne overvinde krisen.

Porfirio Lobo vil danne en bred samlingsregering, men Modstandsfronten har sagt nej tak til at være med.

Journalist og politisk analytiker Manuel Torres karakteriserer Porfirio Lobo som en midtersøgende politiker i et højreorienteret parti, hvor det ekstreme højre dominerer. Han advarer osse imod, at den nyvalgte præsident ikke kan foretage sig noget, uden hærledelsen har godkendt det.

Onsdag tager den lovgivende forsamling, Kongressen, stilling til, om Mel Zelaya skal genindsættes som præsident, indtil hans periode udløber i slutingen af januar. Udslaget er så godt som givet på forhånd. Højesteret har allerede vendt tommelfingeren nedad, og det er de samme medlemmer af Kongressen, der for godt fem måneder siden afsatte Zelaya, som træffe beslutningen. I øvrigt ønsker Zelaya ikke at vende tilbage som præsident efter en kongresbeslutning, da hans mandat ikke er til forhandling.

Udover USA har Israel, Peru, Columbia, og Tyskland meddelt, at de godkender søndagens valgresultat, mens Ecuador, Bolivia, Venezuela, Argentina, Paraguay og Spanien har afvist det. EU er endnu ikke kommet med en samling stillingtagen, og Danmark har indtil videre osse været tavs.