Valg i Honduras – Eller hvad? 7
Af Eva Rasmussen
Den lovgivende forsamling i Honduras, Kongressen, nægtede onsdag at genindsætte Mel Zelaya på præsidentposten. Det stod fast efter en marathon-afstemning, der indledtes kl. 10 om formiddagen og sluttede langt ud på aftenen.
Afstemningen var en del af den såkaldte San José – Tegucigalpa aftale, der blev til på initiativ af Costa Ricas præsident Óscar Arieas med aktiv opbakning fra USA.
Parlamentarikerne skulle tage stilling til, om de kunne eller ikke kunne bekræfte deres resolution fra 28. juni, der afsætter Zelaya og indsætter Roberto Micheletti som midlertidig præsident, indtil den nyvalgte tager over 29. januar. Dvs. Kongressen sagde ikke bare nej til Zelaya, men ja til, at de facto præsidenten fortsætter.
Modstand
Fra tidligt om morgenen samledes tilhængere af Modstandsfronten mod Kuppet for at tilkendegive deres støtte til en genindsættelse af Zelaya.
– Kald mig Justicia, siger en af dem. Jeg er ikke medlem af noget parti, men jeg er her i retfærdighedens navn. Vi sidder ved siden af hinanden på en kantsten på den centrale plads og sveder. Skyggesiden er for længst stoppet med mennesker, og det kunne solsiden osse have været.
De honduranere, der skulle have stået og siddet her, fik imidlertid ikke lov til at komme ind i hovedstaden, Tegucigalpa. Sværtbevæbnet politi og militær forhindrede hundredvis af demonstranter fra hele landet i at nå frem og give deres støtte til den kuppede præsident Mel Zelaya.
Politiets kamptropper står skjold ved skjold ved alle gader, som fører til Kongressen. En krumbøjet morlil, der støtter sig til en solid kæp, er imidlertid fast besluttet på, at hun skal ned ad en af de kampberedte gader. På sine alt for tynde ben stolprer hun målbevidst frem mod politikæden. Og hun tøver ikke med at skille to skjolde ad, så hun kan komme videre.
Det skaber en vis forvirring blandt kamptropperne og brede grin på den anden side af gaden, hvor Modstandsfronten mod Kuppet er samlet for at kræve Zelayas genindsættelse og indkaldelse til en grundlovsgivende forsamling.
Justicia er ikke i tvivl. De bliver nødt til at genindsætte Zelaya. Sker det ikke, vil den præsident, der blev eller måske ikke blev valgt søndag i hele sin regerngstid være stemplet som kuppræsident nummer to.
– Micheletti (de facto præsidenten.red.) kom til magten ved et militærkup 28. juni. Skal vi have respekt for en præsident, som han har indsat? Nej vel, siger Justicia med eftertryk.
Til den yderste konsekvens
Carlos Lopéz har taget den omkring fem timer lange bustur fra Tela i det nordlige Honduras for at være med på demonstrationen.
– Jeg bliver her til der bliver indkaldt til en grundlovgivnde forsamling. Vi vil ikke finde os i det her. Vi fortsætter til den yderste konsekvens.
Det er imidlertid langt fra alle i Modstandsfronten, der er enige med Carlos López. Siden kuppet har Fronten hver dag gennemført fredelige demonstrationer. Onsdag er ingen undtagelse. Fronten sørger for, at ingen af demonstanterne krydser gaden og nærmer sig politikæden.
Siden kuppet er 31 dræbt i sammenstød med militær og politi, og ifgl. menneskerettigheds – organisationen COFADEH har kupregimet krænket menneskerettighederne flere end 4000 gange.
