RCT: Hvorfor må danske politikere ikke komme ind i Gaza for israelerne?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Medlemmerne af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn er blevet nægtet indrejse i Gaza og det beklager Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København stærkt.

– Det er ærgerligt, at Israel har nægtet politikerne at rejse ind i Gaza, når de i næste uge aflægger besøg i Israel og de palæstinensiske områder. Det er vigtigt, at vestlige politikere ved selvsyn ser de forfærdelige konsekvenser af den ulovlige blokade af Gaza, siger koordinator, Tue Magnussen, i RCT i en presseudtalelse fra organisationen fredag.

De israelske myndigheder vil ikke lade Udenrigspolitisk Nævn rejse ind i den blokerede Gaza-stribe via Israel for at mødes med Røde Kors og FN eller palæstinensiske civilorganisationer som f.eks. Gaza Community Mental Health Programme, som det danske RCT har samarbejdet med i 15 år.

Udenrigspolitisk Nævn bliver afskåret fra ved eget selvsyn at se virk-ningerne af den konventionsstridige blokade af Gaza. Blokaden betyder, at den palæstinensiske befolkning i området, ifølge internationale humanitære organisationer, fortsat mangler basale fødevarer, medicin og byggematerialer til genopbygning efter Gaza-krigen i begyndelsen af 2009, anfører RCT.

RCT har netop sammen med en række europæiske humanitære organisationer, som i december 2009 udgav rapporten “Failing Gaza” om blokadens katastro-fale følger for civilbefolkningen, opfordret EUs udenrigsministre og især EUs nye Høje repræsentant for udenrigsanliggen-der, Catherine Ashton, til at besøge Gaza.

Ashton indleder i næste uge sin første rundrejse i Mellemøsten.

– Som ny dansk udenrigsminister er det særlig vigtigt, at Lene Espersen (K) snarest forsøger selv at besøge Gaza, især når andre danske politikere bliver nægtet adgang, siger Tue Magnussen.

Yderligere oplysninger hos Tue Magnussen i RCT tlf. 33 76 06 00 eller mobil 22 44 43 95

Link til Failing Gaza-rapporten fra dec. 2009
http://www.oxfam.org/sites/www.oxfam.org/files/failing-gaza-no%20rebuilding-no-recovery-no-more-excuses.pdf
På RCTs hjemmeside kan man finde et tema med baggrundsmateriale, andre links osv.
http://www.rct.dk/sitecore/content/Root/Home/Link_menu/News/Themes/Gaza_oneyearafter0110.aspx