Kampene mellem Israel og Palæstina udkæmpes ikke blot militært.
I den seneste tid har en række digitale aktivister påpeget, at tech-virksomhederne Meta, X, YouTube og TikTok bidrager til at male et uligevægtigt billede af konflikten mellem Israel og Palæstina.
Det er angiveligt primært pro-palæstinensiske opslag og hashtags, der udsættes for censur fra sociale medieplatforme. Hashtags som #FreePalestine og #IStandWithPalestine bliver efter sigende skjult eller nedprioriteret, mens også opslag der udtrykker sympati for palæstinensere, der er blevet dræbt af israelske sikkerhedstropper, angiveligt fjernes.
Meta, der ejer Facebook, Whatsapp og Instagram, mener dog ikke, at de bevidst fjerner eller nedprioriterer pro-palæstinensisk indhold. En talsperson fra Meta skriver på X, at medievirksomheden har registreret en grundlæggende fejl, som i en kort periode har forårsaget begrænset rækkevidde for alle opslag på deres platforme. Ifølge talspersonen har fejlen påvirket alle konti ligeligt og er derfor ikke relateret til bevidst censurering af pro-palæstinensisk materiale.
Den forklaring giver Nadim Nashif, medstifter og direktør i organisationen 7amleh, der arbejder for at beskytte og belyse palæstinenseres digitale rettigheder, dog ikke meget for, da han over en telefonforbindelse fra sit kontor i Haifa snakker med Globalnyt:
”Når Instagram tilføjer ordet ”terrorist” hos Instagram-brugere, der i deres profiltekster identificerer sig som palæstinensere, og så dernæst kalder det for en teknisk fejl, så må man spørge sig selv om, hvorfor det sker netop nu?”
Nadim Nashif griner lettere opgivende og fortsætter:
”Det er klart, at de tekniske fejl ikke er tilfældige. Der har været enormt pres på sociale medievirksomheder for at nedtone palæstinensisk indhold og fortie palæstinensiske stemmer. Det sker primært på Metas platforme, som virker til at have haft en protokol for, hvordan nedtoningen af palæstinensisk indhold skulle føres ud i livet.”
Nashifs ord er ikke taget ud af den blå luft. Onsdag d. 1. november udgav 7Amleh en 13 sider lang rapport, der dokumenterer hundredvis af krænkelser af palæstinenseres digitale rettigheder på tværs af en række platforme, siden konflikten mellem Israel og Hamas eskalerede den 7. oktober.
I rapporten kan man blandt andet læse en hidsig kritik af internationale pligtbærere, heriblandt FN, EU-kommissionen og USA’s House Energy and Commerce Congressional Committee, som ifølge 7amleh er medskyldige i de sociale medievirksomhedernes digitale krænkelser.
Desuden skulle Meta ifølge rapporten ofte skjule emojien for det palæstinensiske flag, da denne ifølge Meta betragtes som et skadeligt eller negativt symbol.
Hashtag-krigen
Nadim Nashif opfordrer os til at eksperimentere. Han beder mig søge efter det arabiske hashtag #طوفان_الاقصى, som kan oversættes til #Al-Aqsa_Oversvømmelsen og bruges af mange palæstinensere med reference til, hvad de opfatter som Hamas’ militære operation den 7. oktober og den efterfølgende eskalering af konflikten.
Ganske som forventet giver hashtagget ingen søgeresultater. Det er ganske enkelt blevet fjernet, fordi det bryder med Metas såkaldte Community Standards.
Ifølge Nadim Nashif er rækkevidden for opslag fra pro-palæstinensiske influencers blevet gjort mindre, ligesom de mest populære arabiske hashtags for de seneste dages begivenheder er blevet fjernet.
Nashif medgiver dog i samme ombæring, at Meta ikke altid er på en nem opgave, når det kommer til at definere deres Community Standards:
”Nogle gange er dokumentationen af krigshandlingerne ret barbariske. Det kan være billeder af lig eller kropsdele, som selvfølgelig bryder med Metas Community Standards, men det kan også være hashtags og ord, der opfordrer til folkedrab. Fra deres (Meta red.) perspektiv vil de naturligvis gerne beskytte deres brugere fra disse ting, selvom det for mange palæstinensere er vigtigt at vise billeder og information frem til verden.”
Nashif Nadims sympati for Meta hører dog hurtigt op. Hvor Meta har fjernet arabiske hashtags, der af tech-virksomheden betragtes som stødende, gør det samme sig ikke gældende med tilsvarende hebræiske hashtags, som israelere bruger til at beskrive konflikten:
”Vi hører ikke israelere beklage sig over deres hashtags. Der er intet på hebræisk, der er blevet fjernet, selvom der er flere hashtags, der klart bryder med Metas standarder.”
Nashif forklarer, at #חרבות_ברזל, der kan oversættes til #Jern_sværd og er det israelske navn for krigen, og #למחוק_את_עזה, der bogstaveligt talt er en reference til idéen om, at Gaza skal jævnes med jorden, i skrivende stund stadig er at finde på Metas platforme.
Katten efter musen
Hos International Media Support (IMS), der arbejder for uafhængige medier og adgang til information, er tendensen urovækkende, men ikke ny. Det fortæller IMS-projektleder Johan Wogensen Bach til Globalnyt:
”For at forstå de sociale mediers ageren, bliver vi nødt til at gå tilbage til den seneste konflikt i Gaza-striben i 2021. Dengang lavede BSR (Business for Social Responsibility red.) en rapport om Facebook, som konkluderede, at det havde en pro-israelsk bias på sine platforme. Der var dog ikke umiddelbart tegn på intentionel redigering af indhold, men derimod en ubevidst redigering, hvor palæstinensisk indhold blev degraderet og gjort mindre tydelig, og pro-palæstinensiske hashtags i højere grad blev slettet.”
Ifølge Johan Wogensen Bach er de problemer, som BSR-rapporten pegede på i 2021, endnu ikke løst. Sociale medier som Meta bidrager stadig i høj grad til en skævvridning af, hvordan Israel-Palæstina-konflikten formidles, mener han:
”Når det lader til, at Palæstina i højere grad end Israel bliver censureret på sociale medier, så er det med til at skævvride billedet, og det betyder, at de historier, der kommer fra palæstinensisk side, ikke står så tydeligt frem, som de israelske fortællinger gør. Det er jo vigtigt, at begge sider er repræsenteret i en konflikt.”
IMS forsøger aktivt at belyse skævvridningen, blandt andet via samarbejde med Nadim Nashifs 7amleh og andre organisationer med teknisk og substantiel viden på området. Men når tech-giganterne skal trykkes på maven og holdes til ansvar, er det en enorm svær opgave, medgiver Wogensen Bach:
”Der er lige nu ingen, der har en størrelse og tyngde, der kan rykke ved tech-virksomhedernes måde at agere på. Der er gjort noget fra EU’s side, men det har ikke virket. Vi (IMS red.) forsøger at indgå i dialog med tech-virksomhederne, når muligheden opstår. Det lykkedes vi med at gøre i Ukraine, men den mulighed har vi ikke haft i denne konflikt.”
Mange sociale mediebrugere har taget sagen i egen hånd. For at omgå de algoritmer, der skjuler eller begrænser rækkevidden for pro-palæstinensiske eller Israel-kritiske opslag, uploader de tilfældige billeder af blandt andet katte, trafikken eller andet vilkårligt indhold. På den måde forvirres algoritmen, som derved ikke registrerer det pro-palæstinensiske indhold.
Johan Wogensen Bach og IMS er bekendt med lignende tendenser:
”Det ser ud til, at de sociale medier banner specifikke hashtags, hvorefter brugerne så finder nye måder at lave hashtagget på, så det får masser af rækkevidde, og så lukker de (tech-virksomhederne red.) det igen, hvorefter brugerne igen finder på et nyt, og sådan fortsætter det. Man kan jo sige, at det er en katten-efter-musen-leg.”
Offerets sidste ret
Mens sociale medier altså angiveligt skærmer brugere fra pro-palæstinensisk indhold, der kan fremstå stødende, så er det også tilfældet med vestlige mainstreammedier. Det forklarer Christine Crone, som er adjunkt i Mellemøststudier på Københavns Universitet og til dagligt beskæftiger sig med arabiske medier.
Forskeren påpeger, at det er de færreste vestlige nyhedsmedier, der har – eller har haft – korrespondenter i Gaza. I disse dage er det ulovligt for udenlandske journalister at rejse ind i Gaza, og generelt har danske og vestlige medier ikke prioriteret at udstationere sine korrespondenter i de palæstinensiske områder. Dette har, pointerer Christine Crone, naturligvis konsekvenser for hvilke historier og vinkler, der når frem til den danske mediebruger.
Derudover, fortæller den danske forsker, er der i arabiske medier grundlæggende en helt anden tradition for at vise billeder af død og lidelse i dækningen af Mellemøstens konflikter, end hvad vi er vant til at blive eksponeret for som danske nyhedsmodtagere:
”Der er lige nu i arabiske medier en billedstrøm, der bare kører hele tiden. Om du tænder for al-Jazeera, al-Mayadeen (arabiske tv-kanaler red.) eller for den sags skyld BBC Arabic, så kører transmissionen konstant. Forleden aften sad jeg og så nyhedsdækningen fra Gaza på al-Jazeera. Billedsiden var optagelser inde på et hospital. Her så man, hvordan den ene sårede efter den anden blev båret ind. Det var en endeløs strøm af blod og børn og grædende familiemedlemmer.”
Christine Crone siger, at den visuelle kommunikation i arabiske medier på den måde også kommer til at spille en rolle i kampen om narrativet i dækningen af Mellemøstens krige:
”Det (den konstante livetransmission af lidelserne red.) bruges som en form for bevisførelse, fordi mange oplever at palæstinensernes lidelse ikke anerkendes. Det er som om, at man siger: Det her, det er fakta, det kan man ikke betvivle.”
Christine Crone understreger, at hun synes, at det er problematisk at vise billeder af lidende ofre. Hun ønsker ikke at opfordre til, at danske medier gør de arabiske kunsten efter, men det er samtidig vigtigt at gøre sig klart, påpeger hun, at den mediedækning, man præsenteres for, er med til at skabe vores billede af virkeligheden. Det handler ikke kun om de billeder, vi ser i danske medier, men også om de billeder, vi ikke ser:
”I danske medier kan man jo sige, at nu er der 5.385 ofre eller sådan noget. Ja, men hvad betyder det? Det er bare tal. Når du sidder og ser det ene lemlæstede barn efter det andet, blive båret ind på et hospital, så bliver det pludselig meget konkret. Så er det ikke længere bare 3.500 børn, der er døde. Så er det pludseligt, at du ser børnenes søskende og mødre, der sidder og græder.”
For Christine Crone viser det i sidste ende noget om palæstinensernes desperate situation:
”Vi kan godt sidde her som privilegerede mennesker i Vesten og sige, at det er offerets ret ikke at blive fremstillet på den måde. Men hvis du sidder i Gaza, så kan du modsat sige, at det er offerets sidste rettighed, at verden da i det mindste får at se, hvilke overgreb og forbrydelser der bliver begået.”
Globalnyt har i udarbejdelsen af artiklen forsøgt at komme i kontakt med Meta, men virksomheden har ikke besvaret vores henvendelse inden deadline.
