Kommentar af Lars Koch, politikmedarbejde i U-landsorganisationen Ibis
KØBENHAVN, 1. Februar 2010: Efter Haiti blev ramt af det altødelæggende jordskælv, har landet behov for alle midler til nødhjælp og genopbygning. Derfor har solidaritetsgrupper jorden rundt opfordret til at frigive Haitis gæld.
Med franske krigsskibe liggende ved kysten gav Haiti efter for Frankrigs krav i 1825, og accepterede at betale 150 millioner Franc – svarende til 21 milliarder US dollar i dag.
Det har der været stor lydhørhed for. De fleste OECD-lande i Paris-klubben har droppet gælden. Danmark eftergav de små 600.000 kroner, Haiti skyldte Danmark. Det er både godt og skidt.
Haiti skal selvfølgelig have droppet gælden, så landet ikke skal bruge sine sparsomme ressourcer på at betale af på gammel gæld til de rige lande. Men det er skidt, fordi gældseftergivelsen fra Danmark og andre rige lande bliver finansieret over bistandsmidlerne. Og det er rigtig skidt, at Danmark og andre rige lande ikke for længst har droppet en gammel og illegitim gæld, der for Danmarks vedkommende er fra 1978, mens diktatoren Baby Doc stadig var ved magten.
Det er et klassisk eksempel på illegitim gæld, hvor Danmark også må have et ansvar for at have givet uansvarlig långivning til et diktatur, sandsynligvis primært for at fremme danske eksportinteresser, som man ikke med rimelighed bagefter kan afkræve den nuværende regering.
De største kreditorer er derudover Venezuela og Taiwan, som vi i skrivende stund ikke har hørt fra, om de vil droppe gælden. Derudover er det IMF og den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB). Tilsammen er gælden på ca. 1 milliard dollars. Danmark har en stemme i begge institutioner. Derfor har en række organisationer omkring 92-gruppen opfordret regeringen til at arbejde for at droppe gælden. Vi venter spændt på regeringens stilling til dette.
Samtidig har vi understreget behovet for, at IMF og andre ikke giver nødhjælp som lån. Det er uansvarlig långivning, hvilket IMF også efterfølgende har erkendt. Men i stedet for, at IMF selv finansierer afdrag på et lån på 100 millioner dollars til Haiti, så har IMF opfordret donorsamfundet til at betale Haitis renter og afdrag, hvilket igen vil gå fra bistandskasserne.
Katastrofen i Haiti og gældsproblemerne sætter ikke mindst den illegitime gæld på dagsordenen. Haiti fik uafhængighed fra Frankrig og opløste slaveriet i 1804. Men et forsmået Frankrig truede med at geninvadere Haiti og genindføre slaveriet, hvis ikke Haiti kompenserede Frankrig for dets ”tab af ejendom”, herunder slaver.
Med franske krigsskibe liggende ved kysten gav Haiti efter for Frankrigs krav i 1825, og accepterede at betale 150 millioner Franc (det svarer til 21 milliarder US dollar i dag). Gælden tog form af et lån i en fransk bank mod en anerkendelse af Haitis suverænitet. Den enorme gæld, svarende til 14 gange landets eksportindtægter, placerede en tung byrde på den nye nation. Alle eksportindtægter gik til gældsbetalinger i stedet for til investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhed.
Dette lærestykke i illegitim gæld skulle man tro, vi var kommet videre fra i dag. Men der er ikke meget der tyder på det.
