Amnesty i “luk Guantanamo”-event søndag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Søndag den 11. januar 2009 er det 7 år siden fangelejren Guantánamo blev oprettet på den amerikanske militærbase af samme navn på Cuba.

I den anledning arrangerer Amnesty Danmark igen en stor event foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København. Håbet er, at det bliver Guantánamos sidste fødselsdag.

PROGRAM:

Kl. 13.45
Alle deltagere mødes foran Østerport station

Kl. 14.00
Kampagneleder Helle Jacobsen og teaterinstruktør Jens Bäckvall giver instruktioner til eventen.

Kl. 14.15
Alle går samlet til den Amerikanske ambassade

Kl. 14.30
Repræsentant fra den amerikanske ambassade modtager Amnestys 21.000 underskrifter

Kl. 15.00
Alle går sammen til Park Café på Østerbrogade.

Kl. 15.00-17.00
Der serveres kaffe og kage. Murat Kurnaz (tidligere Guantánamo fanger) signerer bøger og holder et oplæg om sin tid i Guantánamo lejren.

Baggrund:

Omkring 255 mænd fra ca. 35 lande bliver tilbageholdt på Guantánamo. De er ikke stillet for en dommer. De færreste ved, hvorfor de er tilbageholdt og hvor længe, de skal blive på Guantánamo. Flere har forsøgt at begå selvmord, og mange af dem er torturofre.

Nogle af de 255 fanger på basen har været tilbageholdt i mere end 6 år, uden sigtelse, uden at blive stillet for en dommer og uden adgang til advokatbistand.

Til trods for internationale protester og USAs eget ønske om at lukke Guantánamo, fortsætter den ulovlige tilbageholdelse af fanger på basen.

Amnesty International kræver, at Guantánamolejren lukkes, og at de tilbageholdte enten løslades eller sigtes og stilles for retten efter retfærdige internationale regler.

Indtil da opfordrer Amnesty den amerikanske regering til at sikre, at de indsatte behandles humant og i overensstemmelse med internationale love og standarder.

Man kan læse mere på www.amnesty.dk