El Salvadors nye præsident, Mauricio Funes, er en ny tids politiker og fremstår som en mellemamerikansk pendant til Obama. Funes ønsker med sin midtsøgende kurs at forny demokratiet og sikre markante økonomiske og sociale ændringer i Mellemamerikas mindste land.
Af: Per Bergholdt Jensen, IBIS Mellemamerika
Under løfter om kraftige politiske, økonomiske og sociale reformer tiltrådte den tidligere TV-journalist Mauricio Funes mandag den 1. juni som El Salvadors præsident. Blandt de centrale temaer i den 49-årige præsidents tiltrædelsestale var udligning af social ulighed, indsats mod den økonomiske krise, samt bekæmpelse af kriminalitet og korruption.
Funes stillede op for FMLN (Farabundo Martí Fronten for National Befrielse) – og er landets første venstreorienterede præsident. Det højreorienterede ARENA-parti (Den Nationalistiske Republikanske Alliance) sad uafbrudt på magten fra 1989. På trods af en beskidt valgkamp fra ARENAs side er overdragelsen af magten til den ny regering forløbet overraskende glat.
Ikke en gammel partisoldat
Selvom Funes var FMLN’s kandidat, er han ikke en gammel partisoldat, men derimod en uafhængig præsident. Der er tale om en usædvanlig politisk konstruktion, hvor en uafhængig kandidat har stillet op for et politisk parti med fuld opbakning fra partiapparatet. Ved at vælge den landskendte og højt respekterede Funes som kandidat ville FMLN forsøge at nå vælgere uden for partiets egne rækker. Taktikken lykkedes og partiet sikrede sin første valgsejr siden den salvadoranske borgerkrigs afslutning i 1992.
Imidlertid står Funes nu over for en vanskelig balancegang, hvor han både skal tilfredsstille de venstreorienterede ’hardlinere’ i FMLN og samtidig ikke skræmme de mere moderate støtter fra erhvervslivet væk.
Pragmatisk og pluralistisk
El Salvadors nye frontfigur er en pragmatiker, som søger brede løsninger. Lige fra starten har han således gjort det klart, at han ikke er en marionetfigur for FMLN, men vil skabe sin egen politiske dagsorden. På den baggrund har Funes igennem hele kampagnen haft sit eget team af uafhængige rådgivere, som har medvirket til at udtænke hans politiske program og handlingsplan.
Tidligere regering har svigtet de fattigste
Præsident Funes har anklaget den tidligere regering for at have svigtet de fattigste grupper i landet, men har samtidig lovet “en social, økonomisk og institutionel genopbygning af vores fædreland.”
I Latinamerika ville den slags udmeldinger normalt tænde alarmklokkerne hos erhvervslivet, men takket være hans pluralistiske og bredtfavnende politiske udmeldinger nyder den nye præsident en solid opbakning fra alle sektorer i samfundet, lige fra erhvervslivet og civilsamfundet organisationer til fagforeninger og forskellige mindre politiske grupperinger.
Nære relationer til Brasiliens præsident
På den latinamerikanske højre-venstre-skala hælder Funes mere i retning af Brasiliens præsident Luiz Inácio Lula da Silva end mod Venezuelas Hugo Chávez og Nicaraguas Daniel Ortega. Funes har omtalt Lula som sin ven – og den salvadoranske leder har via sin brasilianske kone nære forbindelser til den sydamerikanske leder. På den baggrund var det heller ikke overraskende, at Lulas økonomiske og sociale reformer i Brasilien blev fremhævet i Funes’ tiltrædelsestale.
USA’s præsident Barack Obama fik også positive ord med på vejen, og den midtsøgende Funes fremstår selv som Mellemamerikas mest oplagte pendant til den amerikanske leder. Funes pointerede, at han vil styrke og forny El Salvadors forhold til USA, hvor der bor og arbejder omkring 2,5 mio. salvadoranere.
Funes lovede ligeledes at arbejde for latinamerikansk enhed, og som en af sine første officielle handlinger genetablerede han de diplomatiske forbindelser til Cuba, som havde været frosset ned under de højreorienterede regeringer og militærregimer. På trods af sin lilleputstørrelse tyder meget på, at El Salvador under Funes i højere grad vil præge den regionale politiske dagsorden i Mellemamerika.
Både Brasiliens præsident Lula og USA’s udenrigsminister, Hilary Clinton, deltog i indsættelsesceremonien. Derimod var Hugo Chávez ikke at finde under indsættelsen, angiveligt på grund af sikkerhedshensyn, ligesom Bolivias præsident, Evo Morales, heller ikke kom. Endelig kom Nicaraguas leder, Daniel Ortega, for sent til ceremonien. Dette har giver anledning til en del gisninger i pressen, men intet tyder dog på, at Funes og Chávez skulle have nogen indbyrdes kontroverser.
Funes vil forny demokratiet
Fornyelsen af El Salvadors demokrati er en af præsident Funes’ centrale prioriteter. Der er lagt op til ændringer i statsstrukturerne med vægt på øget åbenhed samt mere direkte deltagelse og indflydelse fra borgernes side i de demokratiske processer.
Funes egen præsidentkampagne og politiske karriere afspejler også denne åbenhed. Bortset fra støtten fra FMLN’s partiapparat fik Funes også opbakning til sin kampagne af Bevægelsen Mauricios Venner, et uafhængigt, pluralistisk og ikke-partipolitisk initiativ, som på en bred baggrund arbejder for demokratiske ændringer i El Salvador.
Funes har meddelt, at han på bedste Obama-vis vil ”række ud” til andre grupper i samfundet end de traditionelle FMLN-støtter, og flere af regeringens ministre stammer ikke fra FMLN’s egne rækker. Nogle de ’tunge’ økonomiske stillinger – herunder posterne som økonomiminister, finansminister, arbejdsminister og nationalbankdirektør – er blevet besat af uafhængige akademiske kapaciteter, ikke af partifolk fra FMLN. Dermed har den nye regering også sendt et signal til erhvervslivet om, at man ønsker brede konsensussøgende reformer, snarere end snævert ideologisk funderede ændringer.
Blandt Funes-regeringens nye tiltag er etableringen af et sekretariat for strategisk planlægning, der skal overvåge og rådgive den strukturelle og demokratiske ”genopfindelse” af den salvadoranske stat, som Funes har bebudet. Dertil kommer et nystiftet sekretariat for sociale forhold under ledelse af førstedamen, Vanda Pignato. Dette sekretariat skal sætte ind over for nogle af El Salvadors massive sociale problemer, navnlig med hensyn til børn, unge og familier.
Store udfordringer
Præsident Funes står over for en række alvorlige problemer, ikke mindst af økonomisk og social karakter. El Salvador er hårdt ramt af den økonomiske krise, og Funes skal både forsøge at bekæmpe recessionen og rette op på statens galoperende budgetunderskud, samt reintegrere i tusindvis af hjemvendte salvadoranske immigranter. Dertil kommer massive problemer med organiseret kriminalitet og korruption.
Omkring 2,5 millioner salvadoranere lever som immigranter, hovedsageligt i USA, og de sender hvert år omkring 3,5 mia. dollar hjem til El Salvador. Det svarer til ca. 16-18 procent af El Salvadors bruttonationalprodukt.
Som modsvar vil Funes lancere en kriseplan på 457 mio. dollar, opføre i tusindvis af nye boliger og forbedre adgang til el og vand for de fattigste grupper. Han har desuden lovet at skabe 100.000 nye jobs i løbet af 2009 og 2010. Funes vil ligeledes sætte skatten op for de velhavende for at skabe indtægter til den slunkne statskasse og de nye sociale tiltag.
FMLN har imidlertid ikke flertal i det salvadoranske parlament, og det er spørgsmålet, om Funes kan få politisk konsensus bag sine handlingsplaner. Hvedebrødsdage for El Salvadors nye præsident bliver korte, for som Funes selv sagde i sin tiltrædelsestale:
”Vi kan ikke tillade os at fejle.”
Kilde: www.ibis.dk
