Åbent brev om Honduras til Tørnæs

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En række danske organisationer har sendt et åbent brev til udviklingsminister Ulla Tørnæs, skriver Folkekirkens Nødhjælp, online.

Det sker på grund af det, de kalder den stadig bekymrende situation i Honduras.

Underskrivere er: Fagligt Fælles Forbund 3F, Folkekirkens Nødhjælp, IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke/MS ActionAid Danmark, Rehabiliterings og Forskningscentret for Torturofre (RCT) og Ulandssekretariatet/LO-FTF Council.

I brevet opfordrer underskriverne den danske regering til aktivt at arbejde bilateralt og gennem EU for at:

* Menneskerettighederne overholdes inklusiv ytringsfriheden og retten til at organisere sig
* Menneskerettighedsforkæmpere og sociale ledere sikres særlig beskyttelse i henhold til EU’s direktiver om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere
* En uafhængig Sandhedskommission nedsættes og monitoreres af det internationale samfund
* Amnesti-dekretet annulleres og menneskerettighedskrænkelser, som er sket i perioden 29. juni 2009 til 27. januar 2010, efterforskes og de ansvarlige for disse krænkelser retsforfølges
* Honduras udelukkes fra forhandlingerne om en Associeringsaftale mellem EU og Mellemamerika indtil det er dokumenteret at Honduras respekterer menneskerettigheder og er et demokratisk retssamfund
* Det internationale samfund følger menneskerettighedssituationen i Honduras tæt
* International udviklingsbistand til regeringsinstitutioner gøres betinget af respekt for demokratiske principper og menneskerettigheder og der lægges øget vægt på støtte til civilsamfundets arbejde for menneskerettighederne