Af Eva Rasmussen
Kongressen skal afgøre, om Honduras afsatte præsident Mel Zelaya skal genindsættes. Det slår forliget mellem kupregerigen og den kuppede fast. Men, Kongressen er sendt hjem for at tage del i den lokale valgkamp forud for valget 29. november.
Mel Zelaya siger dog, at lovgiverne vil samles i den kommende uge og have truffet en beslutning senest torsdag, skriver netavisen Vos el Soberano søndag.
Kongressens næstformand, Ramón Velásquez, understreger over for det honduranske dagblad la Prensa, at hvis parlamentarikerne beslutter, at Zelaya ikke skal genindsættes, så vil Zelaya ikke kunne vende tilbage til magten.
– Hvis de omstændigheder, der gjorde det nødvendigt at fjerne Zelaya, er de samme i dag, så ville det være ulogisk, hvis Kongressen skiftede mening, kommenterer Ramón Velázquez.
Det var Højestret og Kongressen, der blåstemplede, at militæret 28. juni med magt satte Zelaya på et fly til Costa Rica. Dengang stemte både oppositionspartiet, nationalisterne, og Zelayas parti de liberale for beslutningen. Nu menes det imidlertid, at samtlige nationalister og 20 liberale vil stemme for en genindsættelse. Dermed er der opnået flertal.
Højesteret, der ifgl. forliget skal høres, før Kongressen træffer sin beslutning, har været påfaldende tavs. Kupregeringen ønskede, at det alene skulle være Højesteret, der bestemte, om Zelaya skulle genindsættes, men gav sig på det punkt under stærkt pres fra USA.
Den Nationale Modstandsfront
Den Nationale Modstandsfront, der siden kuppet har organiseret daglige demonstrationer for genindførelsen af demokratiet i hovedstaden Tegucigalpa og industribyen San Pedro Sula, har hilst forliget velkommen. Den understreger dog samtidig, at fronten kæmper videre for at få indkaldt til den grundlovsgivende forsamling, som Zelaya havde ønsket, men som han frafaldt under mæglingsforhandlingerne.
”En grundlovsgivende forsamling er en rettighed, som ikke kan fjernes ved forhandlingsbordet, derfor fortsætter vi kampen i gaderne, indtil vi har opnået et retfærdigt demokratiske samfund”, hedder det i en udtalelse fra Den Nationale Modstandsfront.
Valget
Det nationale partis præsidentkandidat Porfirio Lobo har holdt lav profil under krisen. Dog spekulerer det spanske daglbad El País søndag i, at Lobo mødtes med den nordamerikanske udsending, viceudenrigsminister Tom Shannon, før forliget blev godkendt af de stridende parter. Ifgl. bladet lovede Lobo, at Kongressens 54 repræsentanter for Det Nationale Parti ville stemme for en genindsættelse af Zelaya. Det giver sammen med de 20 fra Det Liberale Parti, der har sagt de vil stemme for, et flertal i Kongressen. Til gengæld lovede Shannon, at USA vil anerkende valget 29. november, ligemeget hvordan afstemningen i Kongressen kommer til at forløbe. Der er ingen kildehenvisninger til den historie.
Ved valget i 2005 var Porfirio Lobo knap 7000 stemmer fra at vinde over Mel Zelaya. I dag spår meningsmålingerne ham en solid sejr.
Venstrefløjen forsøger at samle kræfterne. César Ham er præsidentkandidat for Demokratisk Samling UD, mens Carlos Reyes, den karismatiske formand for drikkevarearbejdernes fagforening, STIBYS, stiller op uden for partierne. Et fænomen, der ikke før er set i Honduras.
Både César Ham og Carlos Reyos har været aktive i Den Nationale Modstandsfront, og begge har holdt fast i, at de ville trække sig som kandidater, hvis demokratiet ikke blev genindført.
Lykkes det at samle venstrefløjen, er det sandsynligt, at Carlos Reyes bliver den fælles præsidentkandidat, da han har et stort og aktivt bagland i fagbevægelsen og i folkelige bevægelser.
