Af Eva Ramussen
Den dominikanske præsident Leonel Fernández tager onsdag til FNs generalforsamling for at medvirke til, at statskuppet i Honduras og dets betydning for regionen får en fremtrædende plads på dagsordenen, skriver det nicaraguanske dagblad La Prensa mandag.
En talsperson for Frenandéz siger til den spanske nyhedstjeneste EFE, at der er grund til at være tilfreds med USAs afvisning af de facto regeringen i det mellemamerikanske land, men det ville være ønskeligt, at landet påtog sig en mere aktiv rolle. Han understregede dog, at krisen i Honduras ikke kan løses af ét land, men at hele det internationale samfund har en rolle.
I de store byer i Honduras er der daglige demonstrationer, og de facto præsidenten Roberto Micheletti talte søndag for første gang om risikoen for et blodbad. På en noget overraskende måde. Ifgl. La Prensa proklamerede han, at hvis nabolandene invaderede Honduras for at få den afsatte præsident Mel Zelaya genindsat, så ville honduranerne kæmpe til den sidste blodsdråbe. Ville der derimod være tale om en latinamerikansk eller US invation, ville der ikke blive løsnet et skud, ”vi ønsker ikke, at en eneste honduraner skal dø”, lød det fra Micheletti.
Selvom det kan lyde som et helt får i mund, er budskabet klart. Den afsatte præsident bor i Nicaragua, beskyttes af nicaraguansk politi og militær, og har adskille honduraske modstandsfolk omkring sig. Så Michelettis budskab har adressen: Daniel Ortega, Managua, Nicaragua.
Valget 29. november
For nogle dage siden besøgte 4 af de 6 kandidater til præsidentvalget 29. november Costa Ricas præsident Óscar Arias, der i dagene efter kuppet fremsatte et mæglingsforslag, der blandt andet indebærer, at Zelaya – med stækkede beføjelser- genindsættes som præsident og sidder, indtil hans valgperiode udløber i slutningen af januar. De fire kandidater tilsluttede sig Arias forslag, mens César Ham fra det lille venstreorienterede parti Demokratisk Samling og fagforeningsformanden Carlos Reyes, der som den første i Honduras opstiller som parti – uafhængig kandidat sagde fra.
Der er bred international enighed om, at valget har legitimitet, hvis Zelaya er genindsat som præsident.
Det er imidlertid ikke alle honduranere, der deler det synspunkt. Magarita Murillo, der er generalsekretær i Det Sociale Forum i Valle de Sula understreger over for den nicaraguanske netavis Tortilla con Sal, at hvis Zelaya udelukkende bliver genindsat for at legitimere valget, som honduranerne ikke anerkender, så burde han som god honduraner og patriot holde sig væk, så han ikke kommer til at blåstemple valget og dermed kuppet.
Mens demonstrationer og diskussioner ruller frem og tilbage, har de første valgobservatører meldt sig. Mindst et medlem fra hvert af de 177 lande, hvor Rotary Club er repræsenteret, vil overvåge den måske kommende valghandling, skriver den honduranske avis La Prensa mandag.
