Lille dansk NGOs projekt skaber international opmærksomhed

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Dan Larsen

Materialer og viden udviklet i u-landsforenin-gen Diálogos’ bolivianske projekt Plagbol, der beskæftiger sig med fornuftig brug af sprøjtegift i landbruget, får nu international opmærksomhed gennem FNs Verdenssund-hedsorganisation, WHO.

– Det er især vore undervisningsmaterialer og strategier for uddannelse af bønder og sundhedspersonaler, der skabte interesse på en konference om arbejdsmiljø i Cape Town, fortæller overlæge og næstformand i Diá-logos, Erik Jørs, Arbejdsmedicinsk klinik på Odense Universitetshospital.

– Plagbol har også meget gode resultater med at samarbejde med offentlige myndigheder og civilsamfundet i Bolivia, og repræsentanter for WHO inviterede til yderligere diskussion. Vores evne til at påvirke udviklingen på alle niveauer vakte opmærksomhed, anfører han.

Normalt relaterer WHO ikke til en NGO, fordi kun etablerede forskningsinstitutioner som universiteter kan deltage i det komplicerede arbejde.

I tilfældet med Diálogos og Plagbol er forholdene dog anderledes. Her samarbejdes aktivt med repræsentanter for både Odense Universitets-hospital, Dansk Selskab for Arbejdsmedicin, Landbohøjskolen i København og Syddansk Universitet. Koordineret af Arbejds-medicinsk klinik er de nu i samarbejde med WHO.

Lille projekt – stor indflydelse

– Det interessante er, at via Danida-finansiering af Plagbol er vi blevet inviteret til at blive en såkaldt “collaborating partner” med WHO og deltager således med vor viden i at definere best practises inden for pesticider og sundhed (integrated pest management). Vi bidrager med vore bolivianske undervisningsmidler, der vil blive distribueret globalt via WHO, beretter Erik Jørs og lægger til:

– Der udarbejdes også globale planer for 2012 og 2016 inden for pest management. I samarbejde med Arbejdsmedicinsk Institut i Odense er vi også med til at definere globale diagnoseregler for arbejdsbetingede lidelser.

Erik Jørs forklarer, at materialerne vil blive oversat til engelsk, swahili og lokale sprog, hvis en ansøgning om et lignende projekt i Ugandas Karamoja-region bliver godkendt af Projektrådgivningen. Den er positivt modtaget.

Det er ikke kun den danske arm af Plagbol, der nyder godt af arbejdet udført i Bolivia. Det oprindelige projekt har ført til oprettelsen af en boliviansk NGO (Fundación Plagbol) med Diálogos’ projektpartnere som iværksættere.

Denne NGO er nu udpeget af WHO som “focal point” for pesticider i Bolivia – en slags dokumentationscenter.

– Jeg kender ikke til mange andre danske NGOer, der har fået mulighed for at påvirke international sundhed, udtaler Erik Jørs og tilføjer et “om alt går som planlagt”.

– Vore erfaringer fra Bolivia vil også komme til gavn i forbindelse med en konference i Tirana i Albanien, hvor flere Middelhavslande skal studere modernisering af landbrug – vel at mærke uden at misbruge pesticider. Her er jeg på grund af erfaringerne fra Plagbol i det ledende organ for sammensætningen af konferencens videnskabelige del.

Erik Jørs lægger ikke skjul på, at det har været lidt svært for en lille NGO som Diálogos at få forståelse blandt donorer for de vidtrækkende ambitioner for arbejdet.

Han føler sig dog nogenlunde sikker på at få bevilget en fase 3 for Plagbol i 2010.

Dan Larsen er aktivt engageret i Dialogos