Pengene strømmer ud af udviklingslandene

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I en ny rapport sætter Concord Danmark og DanWatch fokus på det faktum, at utilstrækkelige skatteregler er med til at holde Ghana og andre udviklingslande med store naturressourcer fast i fattigdom, skriver DanWatch i sit seneste nyhedsbrev.

Sammen med paraplyorganisationen Concord Danmark, der arbejder for fattigdomsbekæmpelse på EU-niveau og er den danske platform for Concord Europe, der repræsenterer 1600 udviklings- og nødhjælpsorganisationer i Europa, har DanWatch udgivet en rapport om mineindustrien i Ghana.

Med en række anbefalinger tager den tråden op fra DanWatch-rapporten ”Forbrugsfest på Afrikas regning”og sætter fokus på, hvordan kreative skatteregnskaber og manglende skatteregler er med til at fastholde Ghana på listen over de mindst udviklede lande i verden, selvom landet er Afrikas andenstørste leverandør af guld.

Rapporten ”Golden Profits on Ghana’s Expense – An example of incoherence in EU policy” beskriver, hvordan det er muligt for multinationale mineselskaber at høste store indtjeninger på Ghanas rige undergrund uden, at den lukrative minedrift tilfører landet hårdt tiltrængte midler til udvikling. Idet der ikke er krav om årsregnskaber på landebasis, kan de multinationale selskaber flytte deres profit ud af udviklingslandene og til diverse skattely, uden at det er muligt at opdage. Dette koster hvert år Ghana millioner i tabte skatteindtægter.

Selv om Ghana er Afrikas næststørste producent af guld, rangerer landet ifølge FN stadig blandt verdens mindst udviklede.

Ifølge ny research mistede Afrika i årene fra 1970 til 2008 et beløb svarende til 854 milliarder amerikanske dollars i kapital-flugt, et beløb der kunne have dækket hele regionens samlede gæld, og de ulovlige kapitalstrømme ud af udviklingslande er nu otte gange højere end den samlede globale u-lands-bistand.

Trods det faktum at Lissabon-traktaten fastslår, at EU på alle politik-områder skal tage hensyn til målsætningen om at udrydde fattigdom, har EUs regnskabslovgivning vist sig utilstrækkelig, hedder det. Concord Danmark og DanWatch opstiller derfor følgende anbefalinger i rapporten:

* Årsregnskaber på landebasis, såkaldt ”country-by-country reporting”, bør indføres i europæisk og international regnskabslovgivning. Dette vil gøre det muligt at vurdere, hvor de multinationale selskaber har deres overskud, og således skabe et grundlag for en retfærdig skatteopkrævning.

* Sanktioner mod usamarbejdsvillige skattely og deres brugere bør gennemføres.

* Kapacitetsopbygning af skatteopkrævning i udviklingslande bør gennemføres i EUs udviklingsværktøjer og landestrategier.

* Bekæmpelse af illegale kapitalstrømme fra u-lande skal være obligatorisk i EUs arbejdsprogram omkring sammenhæng i udviklingspolitikken, ”Policy Coherence for Development ”, og i bestræbelser på at nå 2015 Målene om en bedre og mere retfærdig verden.

* EU-renteskattedirektivet anvendelsesområde bør udvides til at inkludere automatisk udveksling af information angående indtægt og renteindtægt for alle juridiske enheder inklusiv multinationale selskaber.

http://www.danwatch.dk/images/Reports/unrestrained%20consumption.pdf