Af Eva Rasmussen
LEON, 6. Marts 2009: Francisco Ruíz senior og Francisco Ruiz junior på syv år fylder krateragtige huller ud i den gamle vej fra Nicaraguas hovedstad Managua til den historiske hovedstad León. De arbejder fra syv morgen til seks eftermiddag. Forbipasserende bilister giver dem fra to til fem córdobas for deres indsats. På gode dage tjener de 80 córdobas (ca. 23 kroner).
Engang var den gamle León vej en af Nicaraguas bedste. Det var indtil orkanen Mitch i 1998 flåede asfalten op. Den er aldrig blevet repareret. Så kom den USA finansierede milleniumfond, der skulle hjælpe det mellemamerikanske land frem mod 2015 målene.
En del af projektet er forbedring af infrastruturen. 5. december var planen for den gamle León vej klar. Den skulle ikke bare repareres, men genopstå som en firesporet motorvej. Seks dage senere frøs den nordamerikanske regering projektet på grund af svindel ved det nicaraguanske kommunalvalg 9. november. Onsdag afgør landets udenrigsministerium, om støtten ikke bare skal fryses, men falde væk.
Francisco Ruíz glæder sig ikke over, at der måske er udsigt til, at han kan fortsætte med at fylde huller ud. ”Jeg ville hellere være vejarbejder og have en fast ugentlig indtægt”, kommenterer han.
María Helena Nuñez lejede for kort tid siden en kiosk ved landevejen. Den har hun indrettet som cafeteria i håbet om, at først vejarbejdere og senere et stigende antal bilister ville købe et måltid mad. I dag er der stort set ingen trafik på den ødelagte vej, og de første uger i cafeteriet har været en økonomisk nedtur.
Tre elementer
Projektet, der gennemføres i León og Chinandega departementerne, havde oprindeligt tre elementer: Støtte til afsætning af landbrugsprodukter, vejforbedring og jordlegalisering. Den sidste del blev droppet, da USA frøs bevillingen, mens alt, hvad der var lavet kontrakt om i de to andre ben fortsatte.
– Den løsning valgte vi, fordi der i jordlegaliseringsprojektet ikke var tale om millionkontrakter, kommenterer projektets direktør Juán Sebastián Chamorro. Beslutningen betød imidlertid, at 250 nicaraguanere mistede deres arbejde.
Projektet har i øjeblikket 45 ansatte, men kontrakter med adskillige flere. Omkring 5000 familieoverhoveder deltager. Hver familie har i gennemsnit 5-6 medlemmer.
Usikkerhed
– Vi er chokerede over, at projektet blev frosset, konstaterer Juán Sebastián Chamorro, og både personale og projektdeltagere føler sig i dag usikre. Vi forsøger imidlertid at fortsætte arbejdet, hvor det er muligt. Ja, vi har faktisk sat tempoet op med vejarbejderne.
– Vi har ikke lavet en udfasningsplan. I øjeblikket arbejder vi fra dag til dag.
Onsdag falder afgørelsen, men projektdirektøren vil ikke give et bud på, hvad der sker:
– Millenniumfonden har projekter i mange lande. Det er et femårsprojekt, og der er to år tilbage. Indtil nu er det aldrig sket, at et projekt er lukket. Derfor er der ikke nogen procedure for, hvordan det eventuelt skal ske, siger Juán Sebastián Chamorro.
– Det værste scenario er, at projektet lukkes fra på torsdag. Det ville være en dyr løsning, da vi har kontrakt -forpligtelser. Efter min mening skal det hele ske så udramatisk som muligt, kommenter Chamorro, der tilføjer, at den mest fornuftige og den billigste løsning vil være, at de arbejder, der er i gang, afsluttes.
Det gælder blandt andet vejarbejde, der er næsten halvejs. Lukkes projektet fra den ene dag til den anden, vil der være landeveje i konstruktion mange år fremover. Nicaragua har ikke penge til at finansiere en fortsættelse af arbejdet. En lang række lande og EU har frosset deres budgetstøtte, hvilket betyder, at der ikke er penge til at finansiere finansloven for 2009.
Kravet fra USA og de europæiske donorer er, at der bliver lavet en omtælling af stemmerne fra kommunalvalget overvåget af nationale og internationale observatører. Det har den nicaraguanske regering indtil nu nægtet.
Millenniumfonden til Nicaragua er på 175 millioner dollar. Der er omkring en tredjedel tilbage af pengene.
Patrona Pérez, der er med i et kvindekooperativ, som støttes af det nordamerikanske projekt, har et forslag til fondens bestyrelse og til udenrigsminister Hillary Clinton:
– Pengene behøver ikke at gå gennem regeringen. I kan give dem direkte til os.
