Af Lise Josefsen Hermann, Kommunikationsrådgiver, Ibis I Sydamerika
En smilende og livsglad kvinde kommer energisk gående op ad hovedgaden i den varme og fugtige peruanske jungleby Pucallpa. Sådan er Edith Flores Perez i dag. Havde det været for få år siden, ville oplevelsen af den 55- årige peruaner have været ganske anderledes.
Hun er kommet ud på den anden side, efter hun fik stillet diagnosen hiv. Ediths historie begynder med, at hendes mand dør i 2003. Hun får ikke nogen information fra hospitalet om dødsårsagen. Først tre år senere, da Edith selv bliver syg og får stillet diagnosen hiv, går det op for hende, at hendes mand døde af følgesygdomme af AIDS.
Men tilbage i 2003 er hiv og aids stadig et stort tabu i Peru, så selv lægerne på hospitalerne kan ikke få sig til at tale om sygdommen, eller fortælle Edith om, at hun sansynligvis også er smittet, når nu hendes mand døde med aids. Dette på trods af, at lægerne på hospitalet kendte til, at manden havde aids.
Da Edith får diagnosen, går hun i panic. Hun ved ikke, hvordan hiv smitter. Hun begynder at tro, at hun måske er blevet smittet af en bekendt hiv-smittet, som har været på besøg hos hende og har siddet i hendes lænestol. Derhjemme vasker hun stolen vanvittigt grundigt. Hun nægter at se nogen mennesker, for hun tror, at hun ved berøring eller almindelig samtale kan smitte andre. Ja hun er faktisk bange for sig selv.
– Jeg blev nærmest skør, da jeg fandt ud af, at jeg var hiv-smittet. Jeg anede ingenting om infektionen og havde en masse forkerte idèer om, hvordan den smitter, fortæller Edith.
Det viser sig, at hendes mand ofte gik til prostituerede, og sansynligvis er blevet smittet med hiv på den måde.
Efter nogen måneder i frivillig isolation taler Edith med sine børn, som forklarer hende, at hun godt kan fortsætte livet normalt uden at smitte andre mennesker.
– En dag sagde mit barnebarn til mig: Spis nu dine piller, så du kan blive ved med at leve, husker Edith med en vemodig mine. Det får Edith til at vågne op og tage sig sammen.
– Jeg ville ikke være flov mere, nu vil jeg hjælpe andre til at passe på sig selv, så de ikke ender som mig. For det er ikke nemt at leve med hiv, fortæller Edith.
Edith er nu gennem forskellige organisationer engageret i oplysningsarbejde omkring hiv og aids i hele Peru. Men det tager lang tid for den 55-årige peruaner at forstå og acceptere fuldt ud, at hiv ikke smitter ved almindelig berøring, ved at spise sammen og ved den slags almindeligt samvær mellem mennesker.
Hendes falske forestillinger om sygdommen og hvordan den smitter sidder godt fast. Og de fordomme og myter, som Edith kæmper med omkring hiv og aids deler hun desværre med mange andre her i Perus jungleområder.
