US-politikere vil smide Nicaragua ud af DR-CAFTA og standste bistand til lokaludvikling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

4 medlemmer af den nordamerikanske kongres vil have Nicaragua smidt ud af DR-CAFTA, handelsaftalen mellem USA, Mellemamerika og den Dominikanske Republik. Begrundelse: Den sandinistiske regering under Daniel Ortegas ledelse tillader ikke fri og retfærdige kommunalvalg, og viser ikke demokratisk sindelag, skriver det nicaraguanske dagblad La Prensa torsdag.

I et brev til USAs udenrigsminister Concolezza Rice opfordrer de desuden til, at pengene fra Millenium Fonden, der skulle hjælpe det ludfattige mellemamerikanske land til at nå 2015-målene, fastfryses på ubestemt tid. Det sidste tager fondens bestyrelse endelig stilling til torsdag (fredag dansk tid).

Der var kommunalvalg i Niaragua 9. november. Sandinisterne vandt stort, blandt andet i hovedstaden Managua. Men, der var tale om udbredt valgsvindel, siger taberne, de liberale, som støttes af nationale organisationer og internationale instanser. F. eks. har EU tilbudt at hjælpe med finansieringen af et omvalg.

Formanden for Nationalforsamlingens produktions- og økonomiudvalg, den liberale Francisco Aguirre Sacasa, kommenterer:

– 2009 bliver et hårdt år for Nicarauga. Fortsætter regeringens grundlovsstridige og ulovlige handlinger, får vi ikke økonomisk nulvækst, men en negativ økonomisk vækst. Bliver vi smidt ud af CAFTA, sendes vi direkte i den økonomiske ligkiste.

DR-CAFTA trådte i kraft i 2006. Ironisk nok efter, efter at græsrødderne i regeringspartiet FSLN havde kæmpet indædt imod den handelsaftale, der i meget vid udstrækning tilgodeser USAs interesser.

Formanden for Nationalforsamlingen, sandinisten René Nuñez, siger til dagbladet, at han ikke har kendskab til brevet fra de fire kongresmedlemmer, og han afviser enhver form for økonomisk pression:

– Intet land har ret til at true et suverænt land, som har gennemført et valg, og som har valgt sine myndigheder. Hvis sådan et brev virkelig eksisterer, afviser jeg det – for dets form og dets hensigter, siger Nuñez.

Der er endnu 65 millioner dollar tilbage af Millenium Fonden. Pengene er givet til landkommuner i León og Chinandega departementerne. Fastfryses retsbeløbet falder disse kommuners individuelle og fælles projekter til jorden, og mange bliver brød- og arbejdsløse.

De seneste uger har kommunerne og folkelige organisationer i området osse appelleret til USA og ikke at indstille støtten. De berørte kommuner har både sandinistiske og liberale borgmestre, osse efter valget 9. november.