Velgørenhedsfrimærke skal gavne naturbeskyttelse og fattige bønder i Vietnam

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Årets velgørenhedsfrimærke fra Post Danmark udgives til fordel for Verdensnaturfonden og dens arbejde for naturbeskyttelse i Vietnam.

Overprisen på 50 øre pr. solgt frimærke går ubeskåret til Verdensnaturfondens indsats for at forbedre levevilkårene for fattige bønder i Vietnam ved hjælp af bæredygtig udvikling og produktion af landbrugsprodukter.

Frimærket er samtidig en markering af Prins Henriks 75-års fødselsdag i 2009 (den 11. juni). Prinsgemalen har været præsident for Verdensnaturfonden, som er den danske afdeling af WWF, siden oprettelsen i 1972.

De første 5 år af sit liv tilbragte Prinsgemalen i Vietnam, det daværende Fransk Indokina, hvor faderen varetog familieinteresserne i de industriforetagender, som farfaderen havde grundlagt omkring århundredskiftet.

Portoværdi: 5,50 kr. Pris 6 kr.
Udgivelsesdag: 7. januar 2009
Kunstnere: Sandra Greig (portrætfoto), WWF/Kristian Jespersen (landskabsfoto) og Martin Mörck (tegning)
Design: Post Danmark, Frimærker
Format: 28,84 x 39,52 mm
Antal frimærker pr. ark: 40