Mekong-tigeren på randen af udryddelse

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden viser, at tigerbestanden i Mekong-regionen i Sydøstasien er faldet med 70 procent siden 1998.

Ifølge rapporten, “Tigers on the Brink: Facing up to the Challenge in the Greater Mekong”, er tigerbestandene i de 5 Mekong-lande, Vietnam, Laos, Cambodja, Burma og Thailand, siden 1998 faldet fra 1.200 til kun at bestå af omkring 350 individer i dag, skriver WWF Danmark i sit seneste elektroniske nyhedsbrev torsdag.

Det faldende tal er bl.a. et resultat af den voksende efterspørgsel på tigrenes kropsdele til brug i traditionel kinesisk medicin. Den regionale udvikling betyder samtidig, at Mekong-tigrene bliver fordrevet fra deres oprindelige levesteder. Mange af tigrene har så svært ved at tilpasse sig og finde nye levesteder, at det har ført til den kraftige nedgang i bestandene.

– Hvis der ikke handles nu, kan tigrene i værste fald være udryddet lokalt i Vietnam, Laos og Cambodja om godt et årti,” siger Nick Cox, koordinator for tiger-programmet i WWF Greater Mekong.

Trods de negative tendenser, er der også lyspunkter for den legendariske dyreart.

Mekong-regionen består af det største sammenhængende tigerlevested i verden. Det er i skovområder, der strækker sig over 540.000 km2 (et areal omtrent på størrelse med Frankrig), at arbejdet på at beskytte tigrene finder sted.

– Her er der stort potentiale for at øge antallet af tigre, men kun med en koordineret indsats på tværs af regionen i en hidtil uset grad, kan det lade sig gøre at beskytte bestanden, fortæller Nick Cox.

Rapporten udkommer netop som ministre fra 13 lande (Bangladesh, Bhutan, Cambodja, Kina, Indien, Indonesien, Laos, Malaysia, Burma, Nepal, Rusland, Thailand og Vietnam) mødes i Hua Hin i Thailand til den første Asia Minesterial Conference on Tiger Conservation for at intensivere indsatsen for det truede store kattedyr.

WWF opfordrer ministrene til at arbejde for at fordoble antallet af tigre i 2022.

Læs hele rapporten på: www.wwf.dk