Af Eva Rasmussen, medlem af u-landsnyts redaktion
Mandag er det et år siden, vi var mange, der kneb os i armen. Trods en spændt politisk situation i Honduras var det ikke til at tro på. Statskuppene i Latinamerika stoppede da i 80´erne.
Men bekræftelserne strømmede ind. Selv i danske medier så vi, hvordan bevæbnede militærfolk lodsede den pyjamasklædte og lovligt valgte præsident Mel Zelaya ind i et fly. Han blev sendt i eksil i Costa Rica, og hans partifælle Roberto Micheletti stod parat til at tage over indtil et valg, der allerede var udskrevet, var gennemført 29. november, og den nyvalgte præsident kunne sættes ind 27. januar.
Siden er det militærtstøttede statskup blevet bekræftet hver dag. Alene i 2010 er 9 journalister – de fleste kritiske – blevet myrdet. Kupmodstanderne forfølges systematisk, men gennemfører mange og spektakulære aktioner, og de holder fast i, at Porfirio Lobo, der vandt det tvivlsomme valg 29. november, er en del af kuppet. ”Valget blev gennemført under ledelse af kupregeringen og med få og udvalgte observatører fra den stærkt højreorienterede International Liberal Alliance”, hedder det blandt andet i begrundelsen.
Et år efter statskuppet er honduranerne splittede. Over for modstandsfronten, der etableredes allerede på kupdagen, står den økonomiske overklasse og dens politiske talspersoner. De så Zelaya som en trussel mod deres privilegier, da han gjorde Honduras til en del af den socialistisk orienterede handels- og udviklingsalliance ALBA, og ikke mindst fordi han gennemførte en klækkelig forhøjelse af minimumslønnen. En tredje gruppe bliver sjældent hørt. Det er dem, der gerne vil have en udramatisk hverdag, og dem, der på grund af fattigdom, bolignød og kriminalitet må bruge alle deres kræfter på at overleve fra dag til dag.
International fordømmelse
Umiddelbart efter kuppet blev Honduras suspenderet fra Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, der på sit nylige årmøde holdt fast i, at landet først kan genindtræde, når den kuppede præsident Mel Zelaya, der lever i eksil i Den Dominikanske Republik, ”kan vende tilbage til Honduras på en værdig måde”.
Beslutningen blev taget på trods af, at USAs udenrigsminister Hillary Clinton pressede hårdt på for at få den ændret, blandt andet med den begrundelse, at præsidenten har sagt, at Zelaya frit kan vende tilbage til Honduras. Det er der imidlertid mange, blandt dem Zelaya, som ikke tror på, da højesteret har erklæret, at han vil blive stillet for en dommer, anklaget for blandt andet grundlovsbrud og korruption. To vægtige begrundelser for den militære indgriben for et år siden.
Kompromiset blev, at OAS nedsætter et udvalg, der skal ”følge styrkelse og normaliseringen af det honduranske demokrati”.
Verdensbanken og den Interamerikanske Udviklingsbank genoptog efter en kort afbrydelse bistanden til Honduras.
Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol har fordømt de overgeb, der har fundet sted. også efter at Porfirio Lobo blev indsat som præsident 27. januar.
