Dilma Rousseff fik 56 procent af stemmerne, da brasilianerne søndag afgav deres stemmer ved anden runde af præsidentvalget. Hun er det regerinde arbejderpartis kandidat, tager over fra den populære Inacio Lula da Silva 1. januar og ventes at videreføre hans politiske linje. Dilma Rousseff er Brasiliens første kvindelige præsident.
Hendes modkandidat, socialdemokraten José Serra fik 44 procent af stemmerne.
Selvom Rousseff skal lede et land, der de seneste år er tordnet frem økonomisk og socialt, står hun over for økonomiske udfordringer, skriver BBC Mundo mandag. På den ene side har landet haft økonomisk vækst med en behersket inflation, på den anden er gældsætningen steget dag for dag.
Og selvom Brasilien ifgl. Verdensbanken har verdens 8. største økonomi, er det placeret som nummer 72 mht. indkomst per indbygger.
Det er et dilemma, som Lula giver videre til sin efterfølger, slår BBC Mundo fast.