Konservative vil redde arabisk demo-kratistøtte ved at indlemme Israel

Forfatter billede

Regeringens såkaldte Arabiske Initiativ, der skal ophjælpe demokrati og frihedsrettigheder i den arabiske verden, vil efter alt at dømme blive suppleret med Israel.

Det skriver Berlingske Tidende fredag med henvisning til, at de konservative vil give denne indrømmelse til Dansk Folkeparti for a redde hele programmet fra at blive sparet væk under natlige finanslovsforhandlinger med Venstre.

Ligsom Dansk Folkeparti er Venstre nemlig heller ikke begejstret for programmet, som er en konservativ mærkesag, der kom til verden på initiativ af dav. udenrigsminister Per Stig Møller (K) i 2003.

Ifølge udenrigsminister Lene Espersen (K) vil regeringen komme Dansk Folkeparti i møde ved at inddrage Israel i den landekreds, der er omfattet af Det Arabiske Initiativ. Denne kreds omfatter Yemen, Jordan, Marokko og Egypten.

Tanken er at bruge nogle af program-mets årlige 100 mio. kr. til brobyg-ning i striden mellem Israel og palæstinenserne.

Berlingske Tidende skriver, at det er et noget andet formål end dét pengene anvendes til i de arabiske lande.

Her går de til at fremme demokratiske bevægelser, god regeringsførelse, menneskerettigheder og frie medier.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, kalder overfor Berlingske udspillet for en “stor gestus”.

U-landsnyt har tidl. skrevet, at Per Stig Møller var så glad for “sit” arabiske støtteprogram, at han ønskede det med over i kulturministeriet, da han skiftede ministertaburet. Han fik i stedet Center for Kultur og Udvikling (CKU).