Honduransk systemkritiker: Selvfølgelig er jeg bange

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Eva Rasmussen,
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion

”Selvfølgelig er jeg bange. Men mest for min familie. Derfor har jeg ikke set dem i seks måneder. I Honduras rettes forfølgelsen af modstandsbevægelsen nu ikke alene mod aktivister, men også mod deres familier.”

Det sagde Juan Almendares, læge, leder og stifter af det honduranske antitorturcenter CPTRT, miljøaktivist, tidligere præsidentkandidat og aktiv i den honduranske modstandsbevægelse mod militærkuppet i juni 2009 ved et møde i RCT i går torsdag.

Han har siden 80’erne fået adskillige dødstrusler. Der lukkes i månedsvis for vandet på hans sundhedsklinik for fattige. Han må ustandseligt skifte e-mailadresse og telefonnummer. Men han nægter at indstille kampen mod militæret og oligarkiet.

To politiske magtpoler

”I Honduras er der i dag to politiske magtpoler: Regeringen, der støttes af militæret og oligarkiet, og Modstandsfronten mod kuppet, der støttes af en lang række folkelige bevægelser”, fortalte Juan Almendares og fortsatte:

”USA, der har militærbaser i Honduras, gør en stor indsats for at overbevise verden om, at demokratiet er genoprettet. Men hvordan kan man tale om et demokrati, når landets præsident Porferio Lobo kom til magten ved et valg, der var udskrevet af kuppræsidenten og kontrolleret af militæret og oligarkiet? Hvordan kan man tale om demokrati, når menneskerettighedsforkæmpere, kritiske journalister og modstandsfolk myrdes og de skyldige aldrig retsforfølges?”

Ny grundlov

En væsentlig begrundelse for kuppet mod den folkevalgte præsident Mel Zelaya var, at han havde krænket grundloven med et forslag om nogle få – og efter Modstandsfrontens mening – ikke særligt væsentlige reformer. De fleste og største medier støttede imidlertid kupmagerne. Ændringsforslagene blev præsenteret som Zelayas forsøg på at blive genvalgt. Det var ikke muligt efter den gældende grundlov.

På årsdagen for kuppet afleverede Modstandsfronten flere end 1 million verifecerede underskrifter på at krav om, at der bliver indkaldt til en grundlovgivende forsamling.

”Porferio Lobo er en klog mand”, slår Juan Almendares fast. ”Hans modspil er at foreslå en ændring af grundloven, så det bliver nemmere at udskrive folkeafsteninger.
Men, hvad kan vi bruge det til, når det er det samme militær og det samme oligarki, der kommer til at kontrollere afstemningerne?” spørger Almendares.

Modstandsfronten har endnu ikke taget endelig stilling til, hvordan den grundlovgivende forsamling bør sammensættes, men ”alle grupper i samfundet bør være repræsentere”, mener Juan Almendares, der peger på, at hverken kvinders eller oprindelige folk er nævt i den gældende grundlov.

Juan Almendares er i Danmark i forbindelse med et internationalt seminar på RCT. I dag fredag talte han ved den 5. nordiske forskerkonference om Latinamerika på CBS.