Af Anders Bernhoft
kommunikationsmedarbejder i RCT, artikel i RCT Nyt
Bag den smalle luge i den flere centimeter tykke metaldør traver en fange diagonalt i en celle på cirka 10 kvadratmeter. På gulvet ligger en madras og et tæppe
En solstråle daler ned fra det eneste lille og højtplacerede vindue i cellen. I hjørnet ved siden af døren bag en meter høj afskærmning er et hul i jorden. Hullet udgør fangens toilet. Lugten i nogle af cellerne er ram af urin, afføring og sved.
I en anden celle ligger en fange og sover. Der er heller ikke meget andet at foretage sig i det jordanske Irmimeen-fængsels isolationsgang end at trave.
Ingen borde at sidde ved, ingen radioer, kun ventetid og nogle få timers besøg i betongården bag meterhøje pigtrådsbeklædte mure.
Dagen i dag er dog anderledes end de fleste andre. Her får fangerne på isolationsgangen og i resten af fængslet besøg af det nationale overvågningsteam, som skal vurdere fangernes forhold.
Teamet, der bl.a. består af jurister og journalister er ledet af National Centre for Human Rights, som er det jordanske modsvar til det danske Institut for Menneskerettigheder. Med på besøget er også medlemmer af bestyrelsen og direktionen for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).
Besøget fungerer som en introduktion til RCTs arbejde.
– Bliver I slået her i fængslet?, spørger et af medlemmerne af teamet en fange. “Nej”, svarer fangen.
– Men narkopolitiet slog mig. Mine hænder er stadigvæk følelsesløse. Og de hængte mig op i armene og pressede os i ryggen bagfra. Du kan se mærkerne efter håndjernene, siger isolationsfangen til et af teamets medlemmer, udbygger han.
Overvågningsteamet er led i RCTs Karama-projekt. Karama, der betyder værdighed på arabisk, fokuserer på forebyggelse gennem et unikt samarbejde mellem danske og jordanske civilsamfundsorganisationer og jordanske og danske myndigheder.
Der er sket forbedringer på flere fronter i Jordan. Der er kommet nye og langt bedre fængsler, og fangeforholdene er forbedret.
Med hjælp fra RCT er det desuden lykkedes at gennemføre en række lovændringer, som bl.a. betyder færre varetægtsfængslinger ved små forseelser. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, fordi overgrebene især finder sted inden for de første 48 timer i f.eks. politidetentioner.
Selv om forholdene er forbedret i fængslerne, er der stadig for mange meldinger om overgreb i politidetentioner. Viljen til at retsforfølge har heller ikke været markant.
Også det forsøger Karama at råde bod på. F.eks. træner dansk politi det jordanske politi i efterforskningsmetoder. Og i 2011 skal der være dialog om opbygning af politiklagesystemerne.
I mange år har menneskeretsorganisationer forsøgt at gøre opmærksom på overgreb ved at dokumentere sager i offentligheden. Men siden FNs vedtagelse af Tillægsprotokollen til Torturkonvention i 2002 – og i Jordan siden oprettelsen af det uafhængige tilsyn – er der kommet fokus på en mere dialogorienteret metode.
I det arabiske kongedømme skal det forebyggende arbejde ikke kun dokumentere overgreb, men også indlede dialog med myndighederne om, hvordan problematiske forhold kan gøres bedre.
Overvågningsteamet er et eksempel på denne nye fremgangsmåde.
Kilde: Tidsskriftet RCT Nyt, december 2010, nr. 4, årgang 11.
