Olof Palme-prisen til palæstinensisk menneskeretsforkæmper

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den palæstinensiske menneskeretsforkæmper, Eyad El Sarraj, der er stifter af det danske RCT’s partner-organisation i Gaza, har fået tildelt den prestigefyldte internationale Olof Palme-pris for 2010, skriver RCT – Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre – i København i en pressemelding onsdag.

Olof Palme-prisen blev indstiftet i 1987, et år efter mordet på den dav. svenske statsminister, og uddeles hvert andet år. Prisen gives til en person der – som Olof Palme – ikke er bange for at stå ved sine meninger.

I sin motivering om prismodtageren skriver bestyrelsen for Olof Palmes mindefond:
“2010 års Olof Palmepris går till den palestinske psykiatrikern, freds- och människorättsaktivisten Eyad El-Sarraj i Gaza för hans uppoffrande och oförtröttliga (utrættelige) kamp för förnuft, försoning och fred i en region som präglas av våld, ockupation, förtryck och mänsklig misär (lidelse).

I sitt professionella och politiska arbete har Eyad El-Sarraj ställt sig på den enskilda (enkelte) människans sida, oavsett nationa-litet, kön eller samhällsställning. Han har lyft fram förtryckets (undertrykkelsens) destruktiva påverkan på den psykiska hälsan.
Han har visat på de samband som uppstår mellan instängdhet, hopplöshet, desperation och våld, samt hur detta negligeras av såväl palestinska som israeliska myndigheter.

Eyad El-Sarraj ger hopp och röst åt ett marterat folk; för en rättvis fred mellan Israel och Palestina, och för försoning inom Palestina självt.”

Eyad El Sarraj stiftede i 1992 Gaza Community Mental Health Programme (GCMHP), der siden 1994 med støtte fra Danida har samarbejdet med RCT. GCMHP er en palæstinensisk NGO, der arbejder på det mentale sundhedsområde. Siden 1990 har organisationen ydet lokalt baseret hjælp til befolkningen i Gaza-striben. Man arbejder især med 3 udsatte grupper: Børn, kvinder, og ofre for tortur og organiseret vold.

GCMHP driver 3 sundhedscentre. Her ydes psykologisk rådgivning og støtte til social udvikling. Som en del af forebyggelsesarbejdet tilbydes uddannelse af politifolk, fængselsansatte og personale i sundhedssystemet.Desuden samarbejder GCMHP med palæstinensiske, israelske og internationale organisationer om fredsinitiativer og anden fortalervirksomhed.

OLOF PALME-PRISEN er svensk arbejderbevægelses største og mest prestigefyldte pris og blev indstiftet den 6 februar 1987, da styrelsen for Palme-fonden besluttede at uddele en årlig pris for en særlig betydnings-fuld fortjeneste i Olof Palmes ånd.
Prisen består af et diplom og 75.000 US dollar.

Da Folketingets Udenrigspolitiske Nævn i marts 2010 ikke fik tilladelse af Israel til at besøge Gaza, hvor de bl.a. skulle have mødt Eyad El Sarraj, forsøgte de danske politikere i stedet at arrangere et møde i Jerusalem med den palæstinensiske menneskeretsforkæmper. Det lykkedes imidlertid ikke for Eyad El Sarraj at få udrejsetilladelse fra Gaza.

Israels mangeårige blokade af Gaza betyder ikke alene, at det er svært for akademikere som f.eks. Eyad El Sarraj at komme ud og ind af Gaza, men især, at områdets palæstinensiske befolkning, ifølge internationale hu-manitære organisationer, mangler fødevarer, medicin og byggemateria-ler til genopbygning efter Israels militære operationer i Gaza i januar 2009.

Den første Palme-pris gik til Cyril Ramaphosa, dav. generalsekretær for National Union of Mineworkers i Sydafrika, “för det mod och den klokhet som medlemmarna i Sydafrikas svarta gruvarbetarförbund visat i sin solidariska kamp för människors rätt och värdighet med honom som en ledare”.